Drüben - Volden er naturens mejsel

Volden er naturens mejsel

Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 4/10 baseret på 1 stemme.

Forandring forårsaget af vold

I Neil Gaimans Sandman-univers styrer syv antropomorfe personificeringer af grundlæggende (natur-) kræfter, de såkaldte Endless, alle levende væsener. En af disse Endless er Destruction, og ham kom jeg uvægerligt til at tænke på, så snart jeg begyndte at lytte til Drübens for nyligt udgivne Volden er naturens mejsel. Destruction er ’manden’ bag al forandring og nyskabelse i universet, og det er mere eller mindre, hvad det købehavnske en-mands projekt handler om. Forandringer forårsaget af vold. Et oplagt tema for en black metal-udgivelse må man sige.

Minimalistisk og insisterende

Fortællingen på Volden er naturens mejsel er altså, at al forandring har et voldeligt islæt. Universet, som vi kender det, opstod i en gigantisk eksplosion. Evolution ved naturlig udvælgelse er i sin essens voldelig, og billedhuggeren skaber sit værk med en mejsel, der sønderhugger marmor eller sten. Sådan kunne man blive ved: Der skabes ved at ødelægge. Desværre har enmandshæren bag Drüben valgt ikke at dele teksterne med os, men musikken og sangtitlerne fortæller egentlig også det hele.

Der lægges ud med ”Volden er” og et super simpelt riff, masser af dissonans, og så et skingert skrig langt tilbage i lydbilledet. Jo, tidlig Burzum er en tydelig inspiration, men måske også et ældre dansk band som Blodarv. En super start og det solide niveau fortsætter på ”Naturens mejsel”, hvor både dobbeltpedal og senere blast beats på trommerne sætter lidt højere tempo. Ellers males der med præcis samme pensel på dette nummer, hvor simple, men uhyre stemningsfulde riffs, fører lytteren på soniske afveje. På ”Tilhugget” ligefrem driver mismodet ud af de enkle riffs, det langsomme tempo og de desperate skrig. Albummets bedste skæring slutter med et passende stykke dungeon synth.

Der er flere andre højdepunkter - eller lavpunkter på den fede måde, om man vil – blandt andet nogle doom-agtige udladninger, der langsomt og ubønhørligt trækker os sagesløse lyttere endnu længere ned i en underverden af ødelæggelse. Udover en ærgerlig tendens til at flere af sangene slutter lidt kluntet, er den eneste egentlige kikser nummeret ”Blevet givet”. Her kører et banalt og temmelig irriterende tremolo-riff derudaf, stort set uden afveksling i næsten tre minutter. Dette nummer understreger egentlig bare, at Drüben er 100% afhængig af riff-kvaliteten. Når den er på plads, og det er den heldigvis langt det meste af tiden, er alt godt, men når det omvendte er tilfældet, så falder albummets skrøbelige struktur sammen. Det var præcis problemet på 2021-udspillet Ormene æder fuglene til sidst, men her er der altså tale om en klar forbedring!

Og til sidst en advarsel

Der er trængsel på den danske blackscene, men også stor variation. Drüben holder de gamle dyder i hævd og forsværger nytænkning. Men Volden er naturens mejsel er et album, hvor stemningerne er på plads, og de gode riffs følger som perler på en snor. Så er det fuldstændigt ligegyldigt, om udtrykket er gennemført 90’er-norsk. En advarsel er dog på sin plads: Man kan ikke opsøge Destruction uden at blive forandret for altid, og Drübens nådesløse mejsel efterlader med garanti ar på din sjæl. Men det føles bare så pokkers godt...

Tracklist

  1. Volden er
  2. Naturens mejsel
  3. Med den er hver levende og døde ting
  4. Tilhugget
  5. Blevet givet
  6. Sin form og sit væsen
  7. Alt bærer dens mejselmærker
  8. Alt sønderhugges så småt