Beyond The Styx - Sentence

Sentence

Udkom

Type:Album
Genre:Hardcore
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Græske hemmeligheder i fransk forklædning

I græsk mytologi er Styx både navnet på en flod, der flyder fra Jorden og til dødsriget Hades, og en gudinde, der vogter over førnævnte flod. Men da denne flod har et tydeligt start- og stoppunkt, så kan man undre sig over, hvorfor fem franskmænd har valgt at kalde deres band Beyond the Styx. Da man må gå ud fra, at disse franskmænd er ganske levende, så er det jo ganske åbenlyst Hades, der ligger bag floden Styx. Medmindre de undrer sig over, hvad gudinden Styx gemmer bag sin ryg. Det er i hvert fald et spørgsmål, der ikke har et lige så umiddelbart svar. Men tilbage i starten af februar udgav franskmændene pladen Sentence, og det kan da være, at vi kan finde svaret på, hvad Styx gemmer her.

En stille bæk og en frådende malstrøm

Der er ikke meget oldgræsk over Beyond the Styx’ musikalske retning. Det er buldrende metallisk hardcore, der ved første lyt leder tankerne hen på Hatebreed dog mere hardcore-orienteret og med en anelse mere troværdig slå-på-tæven attitude og knap så meget ”bros before hoes”-tankegang.

Det er dog først for alvor på anden halvdel af Sentence, at Beyond the Styx gør meget mere end bare at tjatte til lytteren. For selvom, at Frankrig har ry for hellere at vifte med det hvide flag en gang for meget end for lidt, så er der ingen tvivl om, at ”Chain of Life”, ”Overload” og ”Scorch AD” har næverne siddende meget løst, og at kampen først er ovre, når Beyond the Styx siger stop. Trods det er rimeligt stereotypt metallisk hardcore, så er især ”Overload” en lækker gang tæsk med et knojern, der rammer alle de rigtige steder. En rytme der tungt og systematisk sparker til dig, selvom du allerede er lagt ned af guitarens nådesløse bøllebank-riffs, og selvfølgelig toppet op med skurrende vred vokal. Så selvom man ikke må snakke om Fight Club, så kunne Beyond the Styx med lethed være husorkester for Tyler Durden og kompagni.

I hvert fald hvis man glemmer første halvdel af pladen. Her har de fem franskmænd det nemlig med at kigge lidt for dybt i Hatebreed-brønden fyldt med Monster energidrik. ”Collateral” og ”New World Disorder” er en tam og intetsigende gang hamren afsted, mens ok klubvenlige breakdowns trækker tingene i langdrag, og et uengageret råbekor vælter ind på tidspunkter, der ingen mening giver. Det er ikke helt ringe nok til en enkeltbillet med Charon, men nu Hatebreed har udpint disse musikalske elementer i over to årtier, har jeg da tjekket den gamle grækers afgangstider. Dertil kommer så også, at Emile Duputiés vokal er lige til den skingre side. Med lidt tålmodighed kan man godt vænne sig til den, men er man bekendt med fjollet tysk core som We Butter the Bread With Butter og lignende, er det svært at tage Emiles opråb om verdens ulighed, klimakrise og uduelige politikere alvorligt.

Alt godt kommer til den, der venter

Metallisk hardcore og tålmodighed er næppe noget, der passer godt sammen, men tålmodighed bliver man nødt til at have med Beyond The Styx’ tredje plade Sentence. Men kan man udholde en kedelig første halvdel og en lidt for skinger vokal, så bliver man også belønnet. Anden halvdel af pladen byder i den grad på metallisk hardcore, der har noget på hjerte og endnu mere i næverne. Der bliver uddelt tørre tæsk til højre og venstre, og ligger man ned, er man bare et endnu nemmere offer.

Tracklist

  1. DC
  2. Collateral
  3. New World Disorder [feat. Luis Ifer / Teething]
  4. ESC XIX
  5. Self Hatred
  6. Chain of life
  7. Overload
  8. Scorch AD [feat. Guillaume / Final Shodown]
  9. Machination
  10. Cyclops [feat. Vincent / The Butcher’s Rodeo]