Sentenced tager afsked

Finske depri metallere Sentenced har besluttet at stoppe. Dette er ifølge bandet en fælles beslutning og vil være definitiv. Som afsked udgiver man pladen "The Funeral Album" og hvis alt går som det skal, kommer der senere også en DVD. Man vil desuden også spille en håndfuld afskedsshows, som overvejende vil foregå på sommerens festivaler.