MIGHTY MUSIC udsender tre stærke plader simultant i foråret

MIGHTY MUSIC udsender tre stærke plader simultant i foråret

Targets eget metalselskab, MIGHTY MUSIC blev grundlagt tilbage i 1997 og har siden udgivet mere end 30 albums med anerkendte bands fra både ind- og udland, her iblandt Artillery, Raunchy, A Kid Hereafter In The Grinding Light, Exmortem, Panzerchrist og Thorium. MIGHTY MUSIC lægger an til simultan udgivelse i foråret af tre meget, meget stærke danske metaludgivelser. I BOIL, ECITON og RIPE finder man tre vidt forskellige bands, men alle med ét til fælles. Ambitionsniveauet er helt i top og kvaliteten i absolut verdensklasse.

Med en nominering til "Årets debut" ved DMeA i ryggen, rosende ord fra anmelderne, vinder af talentkonkurrencen Nordic Challenge i 2008, og ikke mindst en åbningskoncert på Sweden Rock Festival 2008 samt en koncert på SPOT festival 2009 på listen af livejobs, står bandet BOIL, der har rødderne godt begravet i Århus, bestemt ikke i skyggen på den danske rock/metal-scene. Tilbage i 2004 var samlingspunktet for de fem drenge at fusionere genrer som metal, grunge og progressiv rock. BOIL står nu klart med sit andet album "A New Decay", hvor bandet yderligere har defineret sin egen lyd, og albummet er på en og samme tid hårdere og mere melodisk og fængende end debuten. BOIL har selv produceret og mixet "A New Decay", mens Tue Madsen har stået for mastering.
"A New Decay" udsendes i Danmark mandag d. 26. april 2010 via Mighty Music/Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i august/september 2010.

BOIL optræder som en del af Target Label Nights i Råhuset (Halmtorvet 13D) i København torsdag d. 1. april.

www.boilmusic.com
www.myspace.com/boilmusic
www.targetdistribution.dk/boil

RIPE blev dannet i 2001 og er nu klar med sit debutalbum "A Moment Of Forever". RIPE byder på oldschool 80'er metal med gode melodier, hårdtslående tunge riffs, nærværende vokallinjer og lynende soli. Bandet har varmet op for bl.a. Pretty Maids og Blaze Bayley og på RIPE’s debutplade findes gæsteoptrædener af bl.a. Michael Denner (Mercyful Fate), Billy Cross og Dagfinn Joensen (Fate). Med "A Moment Of Forever" demonstrerer bandet, at det er i stand til at levere en lyd og et udtryk i international klasse. Modent, modigt og uopdragent 80’er! RIPE byder på tro heavy metal, der med et personligt udtryk og direkte attitude leverer et ønske om at holde metalscenen stærk og i live. Tjek det spritnye EPK her.
"A Moment Of Forever" udsendes i Danmark mandag d. 26. april 2010 via Mighty Music/Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i august/september 2010.

RIPE optræder som en del af Target Label Nights i Råhuset (Halmtorvet 13D) i København torsdag d. 1. april.

www.riperocks.dk www.myspace.com/weareriperocks
www.targetdistribution.dk/ripe

ECITON blev dannet i 2000 af musikere, der gennem de sidste 12 år har været involveret i talrige dødsmetal-bands og projekter, med den klare hensigt at lave brutal og kompromisløs dødsmetal. I 2003 vandt ECITON det danske Melo-Death Grand Prix, der var den største konkurrence i Skandinavien for metal-bands uden pladekontrakt. Nu er ECITON’s andet album endelig klar ovenpå både dødsfald og studie- og producerskift. ECITON har taget den hurtige iørefaldende brutalitet til grænsen og blandet den med tekniske riffs. Teksterne kredser omkring menneskets mentale tilstand og dobbelt moral. Her i blandt en skarp og kritisk holdning til den liberale politiske dagsorden, der igennem medierne er med til at påvirke vores opfattelse, ironisk anskueliggjort i tekster og cover-illustrationer.
"A Scent Of Veracity" udsendes i Danmark mandag d. 26. april 2010 via Mighty Music/Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i august/september 2010.

ECITON optræder som en del af Copenhagen Metal Festival på The Rock i København torsdag d. 1. april.

www.eciton.dk
www.myspace.com/eciton
www.targetdistribution.dk/eciton
www.mightymusic.dk