Solen skinnede, jeg havde taget tidligt fri fra skole, jeg havde øl og gin i rygsækken og der var Hell On Earth Tour om aftenen. Med andre ord: Det tegnede til at blive en dag af de bedre. Efter at have fyldt maven med rullekebab og gin begav jeg mig ned mod Train hvor dette herlige arrangement skulle løbe af stablen.
Klokken 19.15, hvor herlighederne skulle starte, var Train dog langt fra fyldt. En del havde taget plads i baren, så jeg var sikkert ikke den eneste som ikke havde de største forventninger til de første bands. Med kun et par minutters forsinkelse gik første band, Agents Of Man på scenen foran en begrænset skare af folk som havde fundet vej helt op foran scenen. Jeg havde aldrig hørt navnet Agents Of Man før de blev annonceret til at skulle være del af denne tour, så det var uden de store forventninger at jeg forsigtigt gjorde mig klar til at se hvad de havde at byde på. Og selvom de havde fået lortetjansen med at åbne ballet, så forsøgte de nu meget ihærdigt at få folk til at rocke med på deres blanding af hardcore og metalcore. Jeg var ikke umiddelbart imponeret over musikken, da jeg ikke følte at der var vanvittig meget nyt over det, men da jeg efterfølgende har fundet ud af at de har eksisteret i flere år, så kan man næsten ikke bebrejde dem det. Især forsangeren gjorde alt hvad er stod i hans magt for at få folk med, og de gav egentlig en ganske udmærket live-optræden, hvor især deres bassist var meget underholdende med den måde han sprang rundt på scenen. Selvom publikum ikke ligefrem gav den gas, så havde Agents Of Man alligevel formået at samle flere folk foran scenen, og endda fået et par hoveder til at nikke.
Næst på programmet var tyske End Of Days. Det var godt nok en kedelig fornøjelse, for selvom bandet var i højeste gear og der så småt var kommet mere gang i folk, så gjorde deres intetsigende form for hardcore, at man konstant stod og ventede på at der også sku ske noget spændende i musikken, ligesom på scenen. Jeg havde heller ikke noget kendskab til End Of Days inden de gik på scenen, men jeg må desværre sige at jeg er langt fra imponeret. Det var hardcore som det er hørt 100.000 gange før, og der var ikke mange originale ideer at spotte, og når man så oven i købet kan forudsige, stort set, hvert eneste breakdown, så skal der altså noget af en præstation til fra bandets side, førend det bliver spændende at beskue. Så skønt bandet havde en pokkes masse energi, så var denne koncert nu en ret ligegyldig oplevelse.
Tredje band, og aftenens sidste band inden de helt tunge drenge skulle på scenen, var tyske Neaera. Jeg havde én gang tidligere set bandet, da de (til undertegnedes store frustration) erstattede Purified In Blood på dette års Fredercia Hardcore Festival, og det kunne bestemt ikke holde på mig dengang, så heller ikke til denne koncert havde jeg høje forventninger da de fem tyskere indtog scenen. Men alle kan jo forbedre sig, så jeg gav nu bandet en chance alligevel. Det var tydeligt at dette var det sidste af de "mindre" bands, så der var en del folk som havde samlet sig foran scenen i håb om en god plads til den efterfølgende koncert. Dette gav en ret god stemning, da bandet så ud til at underholde det hele tiden voksende antal mennesker foran scenen. Neaera gav faktisk en okay live-præstation, men også her var deres musik en hæmsko. For straks da første nummer var færdigt, huskede jeg hvorfor jeg hurtigt forlod koncerten sidst jeg så dem. Det var simpelthen metalcore i dens kedeligste afskygninger som Neaera diskede op med denne mandag aften. Men en hel del af de fremmødte så ud til at kunne lide det, og derfor forlod de en stemning som var de efterfølgende bands værdig.
Så kom aftenens store højdepunkt, og det band som jeg personligt havde glædet mig mest til. Så da amerikanske Evergreen Terrace indtog scenen til tonerne af "Paradise City" var jeg sgu solgt. Det var nu tydeligt at se, at det blandt andet var dette band som mange var kommet for at se. Der var godt fyldt med mennesker foran scenen og stemningen under hele koncerten var fantastisk, og Andrew Carey var god til at få publikum med, ved flere gange at række mikrofonen frem under de særdeles "sing-along"-venlige omkvæd. Setlisten var domineret af numre fra det nye album, men der blev også plads til et par sange fra deres tidligere album, blandt andet deres fortolkning af U2 klassikeren, "Sunday Bloddy Sunday". En fantastisk koncert, som tydeligt viste at dette band er klasser over de tre forrige bands.
Næstsidst på aftenens program var de tyske konger af metalcore, Heaven Shall Burn, som bestemt må siges at være et af aftenens hovednavne, og helt sikket skyld i at mange unge mennesker havde fundet vej til Train netop denne mandag aften. Publikum stod allerede klar og ventede på deres idoler, da de gik på scenen, og startede koncerten med den instrumentale intro til deres nyeste album "Antigone". Efter introen kom, ganske som på cd’en, hittet og video-singlen "The Weapon They Fear" og allerede efter første sekund gik publikum AMOK. Bandet gav fansene præcis hvad de ønskede, og leverede en solid optræden. Eneste minus man kan sætte på koncerten er, at lyden i starten ikke var så god som under de tidligere koncerter, men efter kort tid fik de ordnet lyden så den igen var fantastisk.
Så var tiden kommet. Aftenens store højdepunkt for de godt 350 heavy nørder på gulvet foran scenen og i baren. Dét at arrangørerne havde valgt at lade koncerterne starte allerede kvart over syv, gjorde at der stadig var godt gang i folk da amerikanske As I Lay Dying gik på scenen, som headlinere for Hell On Earth touren. Og det var et fantastisk oplagt band der gik på scenen som afsluttere den aften. Alle bandmedlemmer virkede utroligt tændte og smadrede løs i højeste gear i godt en time, inden de sluttede af med monsterhittet fra gennembrudsalbummet "Frail Words Collapse". Inden da var folk blevet serveret en hamrende fed koncert med numre fra både det gamle og det nye album "Shadows Are Security".
Efter As I Lay Dying havde sluttede en fantastisk aften på Train af, begav jeg mig hjemad for at hvile mine trætte ører. Men jeg var bestemt godt tilfreds med aftenens arrangement, og hvis Hell On Earth Tour får lyst til at besøge Aarhus igen engang, så er jeg bestemt at finde blandt publikum...
Kommentarer (3)
Skousen
Indlæg: 11
Jeg er nu ikke helt enig med
Jeg er nu ikke helt enig med dig i din anmeldelse af Neaera. Jeg syntes fandme de sparkede røv! Købte deres skive efter koncerten, og jeg har kun gode ting at sige om dette unge lovende band. Glæder mig til at se dem live igen.
Lau
Tidligere anmelder
Indlæg: 20
Hmm det er jo smag og behag
Hmm det er jo smag og behag så :)
På scenen var de ikke værst, men deres musik er godt nok kedeligt og ensformet efter min mening. Men du er bestemt ikke den eneste der kan lide dem, men er jo nødt til at bedømme efter hvad jeg selv syntes. Det er dog rart, at der er flere meninger.
mørkets-borg
Indlæg: 2
Ja, jeg giver dig ret, Neara
Ja, jeg giver dig ret, Neara var lidet for nederen.
men derimord Evergreen Terrace var enormt fedt.