Det var på en gang en rigtig trist og fed dag. På en latterlig klam onsdag i januar, spiller Napalm death på Gimle i Roskilde og Kataklysm på Stengade i KBH. Valget faldt på koncerten på Stengade, da jeg har set Napalm Death et utal af gange de sidste 15 år og kun har været vidne til en enkelt koncert med Kataklysm på Wacken for nogle år tilbage. Selvfølgelig havde jeg det skidt med ikke at få set Napalm Death, men så i høj grad også frem til et fedt show fra Kataklysm.
Vi ankom til en stort set tom sal, hvor der kun var mødt en lille håndfuld op, da Quo Vadis, til nogles overraskelse, nærmest blev sparket igang. Dem der valgte at møde sent op gik glip af en fed omgang dødsmetal, med kæmpe nosser. Jeg har godt hørt navnet Quo Vadis, men aldrig rigtig hørt deres musik, hvilket jeg selvfølgelig nok skal få rettet op på efter en massiv lydmur af en koncert. Ingen tvivl om at Quo Vadis sparker røv for alvor og det var fedt at se at de stadig leverer varen på trods at det ringe fremmøde.
Tilgengæld virkede Fear My Thoughts lettere kedelige i forhold til det massive show, man lige havde været vidne til. Jeg mistede ret hurtigt fokus og bevægede mig op i baren, hvor det kolde øl gjorde Fear My Thougths til en okey oplevelse, uden at de på nogen måde imponerede mig. De leverede deres melo-død ganske habilt, men burde nok have været første band på plakaten.
Neaera sparkede der i mod en ganske god røv, men jeg var efterhånden ved at være indstillet på at få set Kataklysm, så Neaera fik nok ikke helt den opmærksomhed, som de har fortjent. Alligevel syntes jeg de var fede. Dette skyldes ikke mindst lyden, som gennem hele aftenen var god, fyldig med masser af power. Neaera har jo den fede "Let The Tempest Come" ude (læs anmeldelsen) og det alene burde jo gøre, at de får den opmærksomhed de fortjener. Heldigvis er de også at finde på årets Wacken-program, så i den forbindelse skal de nok få min fulde opmærksomhed.
Endelig var det blevet tid til det de fleste var kommet efter. Canadiske Kataklysm, der virkede tændt fra start. Publikum var også efterhånden mødt frem og de fik en herlig brutal musikalsk oplevelse, god lyd og klassiske tracks som "The Ambassador Of Pain", "Manipulator Of Souls", "1999:6661:2000", "In Shadows And Dust", "As I Slither" og selvfølgelig "Like Angels Are Weeping (The Dark)", "Cripped And Broken", "Open Scars" og "To Reign Again" fra det nyeste udspil "In The Arms Of Devastation"... Dagens eneste minus er at trommeslager Max Duhamel til at begynde med sprang lidt over hvor gærdet er lavest og ikke helt leverede det hurtige og tekniske trommearbejde, som man hører på pladerne. Heldigvis blev der gradvis rettet op på problemet og alt i alt kom Kataklysm ud af det med en knald god koncert, der meget nemt kunne gå over i historien. Udover Napalm Death er Kataklysm klart det fedeste jeg til dato har oplevet på det lille spillested Stengade 30. Desværre spillede de to bands hvert sit sted, i hver sin by, på en og samme aften... Jeg tør slet ikke tænke på hvor fedt det kunne have været at slå de to koncerter sammen.