Photos by Emilie Dybdal
Dresscoden var sort, og det samme var musikken. Aalborg Rock & Metal inviterede til mørk messe med Gespenst, Slægt og nystartede Mill.
Mill
Første stop på dagens togt var aalborgensiske Mill. Bandet er spritnyt, har ikke så meget som en Facebook-side, men kunne alligevel trække en god mængde publikummer. Faktisk var der – for første gang, mens undertegnede har været til stede – en reel kø ved billetboden. Godt gået! Små 10 minutter forsinket trådte bandet på scenen – med et rimeligt atypisk setup: 40 % kvinder og en frontmand, der både ’sang’ og legede med effekter på keyboardet.
Bandet lagde ud med en relativt lang instrumentalintro, der desværre ikke var særligt interessant. Nogle minutter inde i støjseancen rejste keyboardspilleren sig fra sin klapstol og begyndte at skråle i mikrofonen. Det gav musikken en anelse mere liv og fungerede generelt ganske godt. Trods succeser her og der var det dog tydeligt, at bandet stadig mangler at finde deres ’signaturlyd’ og at blive mere sammenspillet. Evnerne fejlede ikke noget, især trommespillet var solidt, men Mill er stadig en kende anonym.
Ligeledes stod det klart, at de fem venner endnu ikke var så scenevante; bassisten stod bomstille, den mandlige guitarist klæbede sig nærmest til væggen, og forsangeren talte akavet til publikum. Det hele er forståeligt nok – bandet er jo nyt – men der skal mere selvtillid og sceneøvelse til, før Mill for alvor kan bide sig fast. En god håndfuld publikummer var dog med hele vejen, og bandet høstede pæne klapsalver mellem numrene. Efter en lille halv time skød kvintetten gang i ”Spoils of Prometheus”, der var showets højdepunkt – fin sang og et fint punktum for en fin koncert.
Slægt
Så blev det tid til Danmarks ubestridte black-/heavy-darlings: københavnske Slægt. Fra første sekund skabte de den helt rette stemning; scenen var prydet med stearinlys, røgelsespinde, røg og – naturligvis – et par dyrekranier. Den obskure opstilling blev hurtigt akkompagneret af bandet, der satte gang i første nummer. Trods lidt problemer med lyden, der stedvis forsvandt, formåede Slægt at få hele salen med, og energiniveauet var allerede i top. Bandet viste stor indlevelse, lead-guitaristen var konstant ved at flyve ud over scenekanten, og der var en vis dybde i musikken.
Cirka halvvejs i sættet proklamerede frontmand Oskar, at tiden var inde til ”I Smell Blood”, hvilket vakte stor jubel blandt publikum! Mange kendte tydeligvis sangen, og det eminente old school-riff satte gang i gulvet. Det er klart, at Slægt har fundet deres rette hylde – både stilistisk og lydmæssigt. De har på rimelig kort tid skabt en genkendelig lyd og stykket et dynamisk sceneshow sammen. Den kraftfulde aggressivitet med højt tempo blandes med langsommelige passager og melodiske indslag. Dét fungerer!
Bandet havde en god kontakt til publikum, og de leverede et ganske tight sæt. Lyden var dog nogle gange en udfordring, og der var et par svipsere på guitarfronten – samt en enkelt streng, der sprang. Det er jo, hvad der sker i kampens hede! Slægt fortsatte ufortrødent, og til sidst fik vi ”Egovore”, der atter satte gang i folket. Godkendt!
Gespenst
Til lyden af ubehagelighed – en mørk buldren blandet med uhyggelige toner – trådte størstedelen af Gespenst på scenen, og vi vidste straks, hvad klokken var slået. Sekunder senere blev lydinfernoet intensiveret, røgmaskinerne kørte på maks., og frontmand Galskab gjorde sit indtog. I bedste Mgła-stil havde han et sort klæde for ansigtet – lidt fjollet, men også en gimmick, der understøttede den gennemgående mystik og dystre stemning.
På den musikalske front blev der skruet betragteligt ned for tempoet sammenlignet med kollegaerne i Slægt. Dette gav en helt anden form for nærvær, og herrernes forkærlighed for funeral doom skinnede klart igennem. Ensemblets sæt var generelt ganske effektivt; der var flere momenter, hvor den transcenderende stemning og de dystre toner opslugte hele salen. Men der var desværre også nogle steder med stilstand – både fysisk og musisk.
Der var ikke megen bevægelse at spore hos de to guitarister ude på sidelinjerne, og samtidigt bevæger Gespenst sig i en sværttilgængelig genre. Dette viste sig bl.a. ved, at der var komplet mennesketomt foran scenen. Faktisk var der utroligt få publikummer til stede under aarhusianernes sæt. Man kan undre sig over, at Slægt ikke skulle lukke og slukke; det var tydeligvis dem, der lokkede folk til. Nuvel. Efter 40 minutter gik bandet – pludseligt og uden et ord – af scenen, og publikum ville have mere. Det fik de ikke. Gespenst over and out.
Se det fulde billedgalleri på https://www.flickr.com/photos/emiliedybdal/albums/72157689420639391