Two step frem og et tilbage
Dæmper på det høje humør
EYES har muligvis udgivet et af årets allerbedste danske albummer, og de var med til at give en af de bedste koncerter på Copenhell 2025 sammen med Syl. Så forventningerne var tårnhøje til bandets koncert på Dødsgangens anden dag. EYES havde sækken fuld af humør og spilleglæde, da de entrerede scenen i Statsfængslet. Og den fik de virkelig også brug for, for selvom bandet konstant satte gang i løjerne med en lang række af deres hXc-hits, var det, som om der hele tiden blev lagt en dæmper på dem.
Til kamp mod kaffeklubben
For fire måneder siden udkom EYES tredje album, Spinner. Her udfordrede kvintetten fra København sig selv – og sine fans – med et mere bredt favnende udtryk, der sigtede mod de internationale musikscener. Vi gav Spinner otte kranier og hyldede det for dets 'skæve rytmer, vrede hvepseriff og ørehængermelodier'. Og det var lige præcis den kombi, som EYES kom fræsende ind på Dødsgangens scene med denne lørdag eftermiddag. Forsanger Victor Kaas havde så meget fart på sin two step-dans, at hans tophue mistede grebet og fløj hen over scenen. Bandets vitalitet fejlede absolut ingenting, men det gjorde lyden. Især var Victor Kaas´ lyd ualmindelig lav, og det var ærgerligt, for han tryllede virkelig vokalmæssigt på numre som ”Beelzebub, the Hypocrite” og ”Generation L” fra Congratulations.
Men hvad Kaas ikke havde i lyd, det havde han i ansigtsudtryk, der sagde alt. Og han virkede ikke særlig fornøjet med publikums indsats i pitten. Han gik så langt som til at kalde folk foran scenen for en kaffeklub. Men lige meget hvor meget han piskede en stemning op, så fik han kun ganske lidt tilbage. Og det var sigende for denne eftermiddags koncert med EYES. Det var konstant two step frem og et tilbage. Heldigvis var Kaas´ kumpaner i EYES med på at tage en svingom med ham, og begge bandets guitarister, Rasmus Furbo og Søren Bomand, gav den på alle strenge. Mens Kenn Bendtsen på bas og Simon Djurhuus bag trommerne sørgede for, at de skæve rytmer fremstod bundsolide.
Da koncerten gik ind i sin afsluttende fase, skete der pludselig noget … Midt under ”Surf” fra Underperformer, blev lyden god. I et af Kaas’ mest maniske momenter stod han pludselig krystalklart, og nummeret blev et af koncertens højdepunkter. Opturen fortsatte på ”The Captain”, og da EYES kastede sig frådende over ”Moving Day For the Overton Window”, var det også, som om der kom gang i mange af de fremmødte på festivalen. Men da var det for sent, for nummeret var det sidste, EYES havde planlagt at spille.
Vådt krudt
Om det var Dødsgangens 'Genoplivningsmenu', der bestod af både æg, bacon, pølsemix og en Gravøl, der gjorde, at både lyd og publikum føltes tungere end porten til Vridsløse, kan man kun gisne om. Desværre blev der lagt en dæmper på et ellers højspændt EYES, der tydeligvis var kommet for at fyre den af, men krudtet blev konstant gjort vådt. EYES bevarede dog spillelysten og søgte hele tiden et musikalsk højdepunkt med en af deres højoktane ørehængere. Men da koncerten endelig var ved at eksplodere, så var det for sent, for bandet havde brugt alt, hvad de havde på dagens sætliste.
