Crocell by Nikolaj Bransholm · Se flere billeder i galleriet
Danmarks tungeste 10-års fødselsdag
Der var inviteret til 10-års fødselsdag i Monorama, men ikke med balloner, boller og lagkage. Nej, det var med hjemmebrygget snaps, pølsevogn, konkurrencer, tung livemusik, humle i lange baner og så selvfølgelig kagemand. Fødselaren var nemlig det aarhusianske dødsmetalband Crocell, og folk var klar til at fejre jubilæet sammen med dem og Baest, Prevail og Wrath Of Belial. Vi kan godt sige med det samme, at det er den bedste fødselsdag, vi har været til!
Wrath Of Belial
Glæden var større end vreden
Første band til at slå på glasset og lykønske Crocell var det lokale melodiske dødsmetalband Wrath Of Belial, og der blev så sandelig slået på glasset, billedligt talt. Folk havde tygget af munden, fået hældt den hjemmebryggede snaps i halsen og var klar til aftenens første fødselsdagssang, i form af et tungt show. De intime omgivelser i Monorama er ideelle for et band som Wrath Of Belial. Det kræver ikke meget for at komme ud over scenekanten. Desværre formåede de aldrig at komme det. De var velspillende, med enkelte interne misforståelser og et par enkelte svipsere på trommerne undervejs, men det var skam udmærket. Bandet har engang delt øvelokale med Crocell, og de anekdoter, de havde fra den tid, gik rent ind hos de fremmødte. Det var en ganske god start på aftenen, men der manglede lige de sidste 50 %.
(Af: Nikolaj Bransholm)
Prevail
Død, smadder og ik’ så meget pladder!
Så var det Prevails tur til at stille sig op og synge et par vers, og som i enhver fuld forsamling blev der råbt et par opmuntrende ord op til taleren: ”KA DO FAT 'ET, ELLER SKA DO HA MÆ BATTET?”. Prevail var dog yderst klar til at svinge battet, i form af deres knusende tunge dødsmetal. Hvor vrede, de end ser ud under fremførelsen af deres numre, lige så glade er de mellem numrene, når de interagerer med publikum. De underholder, uden at det bliver for meget – og så på syngende jysk. Det var herligt, og der blev skrålet med og kastet næver i luften. Folk var lidt mere med end under aftenens første band. Bandet udsendte sidste år årets album ifølge os hos Heavymetal.dk, og det blev naturligvis til en masse sange fra dette fantastiske album. Showmæssigt var der ikke så synderligt meget, men der blev fokuseret på udførelsen af musikken. Jeg nød virkelig deres show – og noget mere end første gang, jeg så dem, som var på VoxHall med Dawn Of Demise. God koncert, de herrer!
(Af: Nikolaj Bransholm)
BAEST
Ude godt, hjemme Baest!
Når man indtager scenen iført (meget) korte shorts samtidigt med, at man growler det ene stykke lyrik ud efter det andet, kan det da kun være godt. Og ja, det var det også. Det danske band Baest (som nok de fleste har hørt om efterhånden) havde endnu en gang indtaget en af de danske scener, og det gjorde de med en blanding af entusiasme, hyldest til Crocell og fuldskab, som man ikke ser så tit. Det var dybt, brutalt og underholdende.. næsten lige før man på et tidspunkt nærmest håbede, at forsangerens små shorts ville bukke under for den headbanging, der blev fuldført på scenen, da det ville have sat prikken over i’et. De danske herrer viste endnu en gang, hvorfor netop de har indtaget det ganske, danske land så hurtigt, som de har. De har publikum med fra start, og der bliver nydt hvert et sekund på begge sider af scenen. Derudover var bandet også fader til aftenens første wall of death, hvilket var ganske underholdende, taget i betragtning af, at stedet ikke rummer mere end max 150 mennesker. Det var smukt, og det var endnu en gang et beast, der gerne må gemme sig i mit skab, når jeg skal sove.
(Af: Lisa Kjær)
Crocell
Så gir de nok en lille en
Aftenens fødselar. Ti år har dette fine eksemplar af et dødsmetal-band eksisteret. Der har været flirten med andre personer, som efterhånden har overtaget pladsen for et par af de oprindelige medlemmer, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For på denne dag, på denne aften, gik det hele op i en højere enhed. Det var måske ikke den bedste og mest veludførte koncert, Crocell har givet, men når deres oprindelige forsanger og guitarist blander sig og går på scenen, er det egentlig også underordnet, hvor længe det lyder. For det var jo næsten episk at se de gamle mænge sig med de nye. Det fungerede i hvert fald til fulde. Apropos fulde, så var dét vist et ord, der gik igen over aftenen. Crocell havde i hvertfald gjort deres til at hjælpe pøblen på vej og igen (igen) medbragt deres egen variant af snaps, som de gladeligt delte med de fremmødte. En smuk måde at fejre et jubilæum med en fanskare, som støtter op omkring et band, der forhåbentlig er at finde på den danske metalscene om yderligere ti år fra nu.
(Af: Lisa Kjær)
Se det fulde billedegalleri her: https://www.flickr.com/photos/bransholm/albums/72157683155936596