Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net
Amerikansk aparte humor
Store VEGA var fuldstændig pakket, da amerikanske Chat Pile indtog scenen med en lige dele bizar, morsom og stenet koncertoplevelse. Sidst de besøgte Danmark, var for to år siden på Roskilde Festival. De lagde ikke skjul på, at de havde glædet sig til at være tilbage i den danske andedam. Med rødder i Oklahoma, og åbenbart familiære forbindelser til Sverige, så var lille Danmark stor nok til, at forsangeren havde lavet sin research. Især omkring danske film. Men det vender vi tilbage til. Medlemmerne af bandet går alle under forskellige pseudonymer, og på vokal er det altså Raygun Busch, der styrer showets gang. Derudover er der Luther Manhole på guitar, Stin håndterer bassen, og på tønderne er det Cap'n Ron. Navnene siger allerede en hel del om bandets noget aparte humor. Igen noget vi vender tilbage til lidt senere.
Pusher, prins Hamlet og Løvernes konge
Stroferne til første nummer var dårligt slået an, før Raygun smed trøjen og afslørede sin dadbod. “I Am Dog Now” fra deres 2024 album Cool World var i gang, og Raygun kastede sig ud i sine karakteristiske, mekaniske bevægelser. Som en defekt robot, der indimellem bliver genstarter og glider tilbage til den indkodede menneskelige ageren. Et flyvende ølkrus mod bandet fik Raygun til at opfordre publikum til at kaste øl på hinanden i stedet.
Der var generelt ikke voldsom respons fra publikum rent fysisk, men stemningen var tæt, intens og præget af den særlige energi, Chat Pile bringer med sig. Musikalsk leverede bandet et solidt og velspillet sæt, hvor den støjende, tunge og til tider slæbende stil sad lige i skabet – så længe man var med på præmissen. Det var dog uden tvivl forsangerens nærmest absurde karisma og bizarre energi, der bar showet.
En stor del af koncertoplevelsen bestod af de mange (og lange) pauser mellem numrene, hvor Raygun fortalte mere eller ironiske løgnehistorier. Om alt fra tyske publikummers manglende humor til antirygning og stoffer med ordene ‘Don't smoke cigarettes. Smoke weed instead’. Og så var der selvfølgelig filmene. Uha, for nogle fantastiske referencer der kom. “Copenhagen, one of my favorite movies was shot here. Pusher. Do you know that movie? Pusher is great. Pusher 2 is okay. Pusher 3, I love how you just follow my life around for a day.” Publikum var med hele vejen. Idioterne og Bleeder blev også nævnt – og da filmreferencerne slap op, tyede han til Hamlet og kaldte ham ‘a Copenhagen boy… or at least a Danish boy’ før han udråbte The Lion King som en klassisk Shakespeare-film. Det var komplet absurd, men samtidig ret genialt. Kommentarerne blev leveret med lige dele kærlighed og kaos, hvilket kendetegner både koncerten og bandet. Og publikum grinede oprigtigt, fordi det føltes ægte og fuldstændig ufiltreret.
Mærkelig og mindeværdig
Koncerten balancerede konstant mellem intensitet og overskud, men passagerne mellem numrene hvor historierne fyldte, tog momentvis tempoet ud af oplevelsen. Alligevel formåede Chat Pile at skabe en koncert, man ikke glemmer lige med det samme. Deres univers er specielt, og det kræver måske lidt af publikummet, men de fremmødte fik fuld valuta for pengene. En koncert båret af særhed, musikalitet og en forsanger, der uden problemer kunne spille birolle i netop Pusher 4. Hvis den altså nogensinde bliver lavet.
Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net - tak!