Interview med Dimmu Borgir

Dimmu Borgir - Forces of The Northern Night Dimmu Borgir - Forces of The Northern Night

Dimmu Borgir er et af black metallens største navne, uanset om man vil kendes ved dem eller ej. De har, siden dag ét, omgået de strikse regler, der blev stadfæstet i begyndelsen af 90’erne; regler der stadig bliver håndhævet af nogle og brudt af andre. Der er sket meget siden 1994, hvor de udgav deres første album, men de senere år har der været stille om bandet – indtil april måned i år, hvor de udgav en dvd med to liveshows. Vi fik i den anledning en snak med forsanger og grundlægger Shagrath om prioriteter, perfektionisme og hvorfor Dimmu Borgir er Dimmu Borgir.

Først og fremmest vil jeg gerne spørge ind til jeres nye dvd “Forces of The Northern Night”. Den har været meget længe undervejs – hvorfor har I ladet os vente på den i seks år? Suk, hvad kan jeg sige? Ting tager tid. Faktisk var det meningen, den skulle være udkommet i 2011, men vi løb ind i nogle udfordringer, og vi besluttede os for at parkere den et stykke tid, så vi kunne få overblik over alle detaljerne. Dimmu Borgir er og har altid været et produktivt band - det har vi været i nærved 25 år, så vi havde brug for at sætte farten lidt ned og reflektere over tingene. Vi har haft udskiftninger i vores management, og vi har genforhandlet vores kontrakt med Nuclear Blast, så faktisk er det en masse forskellige ting, der til sammen har gjort, den ikke udkom planmæssigt. Og tiden flyver, you know. Jeg ved godt, der er gået lang tid, og vores fans har også brokket sig, så vi besluttede os for at give dem noget ekstra for deres tålmodighed, derfor inkluderede vi et ekstra show på dvd’en, så det ikke bare er ét show og så farvel. Men ja, der har været mange grunde til, den blev så forsinket, men nu er den endelig ude, og vi er meget stolte af den,  og den feedback, vi har fået, har også været positiv.

Hvis der stadig er nogen derude, der ikke har set dvd’en endnu, hvad kan de så forvente? Det er et meget dynamisk show, you know. Det viser Dimmu Borgir og øøh.. well, hvad vi kan hahaha… Hvis du ikke har set det endnu, er det det ægte Dimmu! Det giver et mere autentisk indblik i vores musik, fordi vi altid har været et band, der bruger keyboard, og vores musik har masser af atmosfære. Det giver en mere ”ægte følelse” at have et rigtigt orkester i ryggen i stedet for ”kun” keyboard. I would say it’s the ultimate Dimmu Borgir experience. Showet i Oslo er meget dynamisk, såøøøh det formidler vores sange, selv de ældre, helt anderledes, mere rigtigt, hvis du spørger mig, hehe. Oslo-showet var enormt velorganiseret, og vi havde rigtig lang tid til at forberede det. Vi har 100 mennesker på scenen, men også nærved 100 BAG , så du kan nok godt forestille dig, hvor meget arbejde, der går forud for sådan en ”grand and epic thing”. Det var en anderledes udfordring med Wacken, der havde vi kun en halv time til at gøre scenen klar. Selvom setlisten var den samme som i Oslo, var der en anderledes stemning, you know. Wacken var lidt mere rå i kanterne, og det gjorde absolut en forskel i forhold til Oslo Spectrum der har plads til ca. 10.000 og så Wacken med 120.000 publikummer.

 

Hvad var den største udfordring ved at arbejde med et helt symfonisk orkester? Shagrath tager en dyb indånding og bliver pludselig så stille, at jeg et øjeblik tror, vi har mistet forbindelsen. Udfordring.. Jeg ved ikke om det er det ord, jeg vil bruge, men kommunikation er virkelig vigtigt, når du skal optræde med et helt orkester. Først og fremmest har du brug for en dygtig dirigent, der kan oversætte musikken til papir. Et band spiller ud fra hukommelsen, men et orkester bruger noder. Basalt set er det to forskellige verdener, der mødes, you know. Det er hårdt arbejde, men med dedikerede mennesker, der lægger en indsats i arbejdet, kan det sagtens lade sig gøre, for sure…

Kunne I finde på at gøre noget lignende igen i fremtiden? Forces…”  er også, hvad siger man, den repræsenterer afslutningen på en æra for Dimmu Borgir, you know. Hvad fremtiden bringer… Man skal aldrig sige aldrig. Lige nu er fremtiden et ubeskrevet blad, vi fokuserer på det nye album, som er en ny start for os som band. For os har det altid været vigtigt at udvikle os, you know.

 

Du er faktisk citeret for at sige, at dvd’en her er jeres karrieres højdepunkt. Hvordan kan I overgå det? Han griner på norsk og svarer uden at tøve: Det kan godt blive svært! Men der er ikke noget, vi skal overgå. ”Forces… er noget at være stolt af, et højdepunkt for sure, men lige nu følger vi bare vore hjerter, uden begrænsninger. Det er vigtigt at udvikle sig. Vi har aldrig været bange for at bryde med normerne eller prøve nye ting. For each thing we do, we try to do it differently. Som kunstner er dette meget vigtigt. Vi er ikke et band som AC/DC, der gentager sig selv på hver plade; vi vil gå nye veje, og det er ikke alle, der synes lige godt om det hehe.

I har, som vi allerede har været lidt inde på, et nyt album, jeres tiende, på vej. Er det ikke meget på en gang, når vi ikke har hørt fra jer i næsten syv år, at udgive to gange på et år? Det har jeg måttet høre for. Hardcore fans spørger mig tit, hvorfor der er gået så lang tid. Men vi har på ingen måde ligget på den lade side, you know. Der sker rigtig meget i baglandet så at sige. Øh. De sidste to år har vi skrevet på albummet, som nu er færdigt. Som jeg sagde tidligere, er tingene er gået rigtig stærkt for os, vi har været i gang i 25 år, og vi vil ikke bøje os for pres for at få tingene færdige til et bestemt tidspunkt. ”Kan I gøre det her, og kan I gøre sådan her og wrahwrahwrah” og nej. Vi sætter foden ned og siger nej og er mere selektive med de ting, vi bruger tid på. Oven i det har vi jo familier og børn og andre sideprojekter, og basalt set har vi jo et liv, hehe. Dimmu Borgir er virkelig tidskrævende, det kræver din fulde opmærksomhed, og det er gået stærkt for os, altid. Men vi har været nødt til at klodse bremserne og sige ”nu er det nok”. Vi har været nødt til at sætte os ned og tænke over, hvor vi vil hen med alt det her, you know. Vi har ikke været dovne, men jeg vil godt indrømme, at syv år måske er lige i overkanten mellem albums, men vi vil ikke være ”that band”, der udgiver noget hvert eller hver andet år. Vi lægger sjæl i det og er ikke en fabrik, der spytter albums ud på samlebånd. Hvad vi gør, kommer fra hjertet. Vi er autentiske, noget ægte, og jeg håber, det er noget, folk ser: at hvad vi gør, tager vi 100% alvorligt. Det ville ikke give mening at fremskynde processen eller forsøge at behage folk, det er noget, der kommer naturligt. Når du rammer 40, har du andre prioriteter og skal balancere livet som musiker med livet som familiefar.

Så det er et mere modent Dimmu Borgir, vi kan forvente? Absolut. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer om albummet. Selvom jeg vil sige, det er mere modent, har vi beholdt vores værdier, vores ophav, undergrunden. En hardcore fan vil ikke blive skuffet. Det har masser af det, vi er kendt for, men samtidig har vi trukket den længere, så det er noget, jeg er sikker på, folk vil værdsætte.

Jeg skal nok undlade at spørge for meget ind til albummet, så jeg ikke ødelægger overraskelsen, men kan du måske, i ikke alt for definitive termer, beskrive, hvad vi kan forvente af det nye album, både tematisk og musikalsk? Øhm… rent musikalsk ... vi blev færdige for halvanden uge siden, men de venner, jeg har spillet den for, er enige om, det er en hyldest til Dimmu Borgir, hvilket betyder, vi inkorporerer stemningsladede riffs, der minder om dengang i ’94, så der lidt tilbageskuen der, men vi inkluderer nye elementer. Vi har også et 30-personers kor, big and grand and… big, hehe.

Det lyder virkelig interessant, og det jeg hører dig sige er, at Dimmu Borgirs nye album er inspireret af Dimmu Borgir? Yeah, men det er først og fremmest en hyldest til black metallen selv. Der er mere primitive elementer, og hvis vi skal gå i detaljer med det, vil man også kunne høre en masse... Ja, primitiv black, men vores musik er meget kompleks, og vi lægger meget arbejde i netop detaljerne. Hvis du lytter til det nye album én gang, er det ikke nok. Der er for meget info til at kunne tage ind på en gang. Det er ikke musik til, når du er stresset eller kører bil, det er noget, der kræver din opmærksomhed, og den bedste måde at opleve det på er nok et stort glas vin og lidt levende lys i et mørkt værelse. Det er de bedste omstændigheder. Tekstmæssigt er det ”the world we see and the world unseen”. Men jeg vil helst ikke sige for meget om det, jeg vil ikke ødelægge overraskelsen. Vi har stadig en masse arbejde foran os, og det er ikke, fordi vi har været dovne.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, du siger, I inkorporerer det mere primitive black metal på jeres kommende album, men black metal har altid været temmelig restriktiv, og”du må ikke det, og du må ikke det, og det skal være undergrund.” Hvad fik jer til at bryde med reglerne og sætte nye grænser for, hvad man må som et black metal band? Uuuuh…. ”We don’t like restrictions.” vores første skive Ind I Evighetens Mørke udkom tilbage i ’94. Selv fra det øjeblik har vi altid været anderledes i miljøet. Vi holdt ikke øje med reglerne, og vi gjorde, og gør stadig, hvad der føles rigtigt. Hvis de kan lide det, fedt. Hvis ikke, we don’t give a flying fuck. You know? Som regel, hvis et band får succes, vil folk altid nedgøre det, og vi har fået pis fra undergrundsscenen siden dag ét men det er ikke mit problem. Det er brænde til bålet, det inspirerer os til at blive ved, intet kan standse os. Men når det så er sagt, har vi stadig en masse respekt for undergrundsscenen. Jeg holder stadig øje med, hvad der sker, jeg har jo været en del af det i næsten 30 år og har set en del. Hvad kan jeg sige...Vi har aldrig været et traditionelt undergrundsband, faktisk har vi aldrig været specielt traditionelle. Vi går vores egne veje, og det er vores opskrift. Det er noget, jeg altid siger, hvis folk spørger mig ”hvordan skal vi gøre det, og hvordan skal vi gøre det”, eller hvis nye bands beder om råd. Hvis jeg skal give et eneste råd, så er det, at man skal gøre sin egen ting, ”don’t be copycats”, lad være med at lyde som jeres yndlingsband, for så fejler I med garanti. Det er gjort før. Skab jeres eget og se, hvad der sker. Læg 100% i hvad I gør, ellers kan det være lige meget. Det her er en livsstil og noget, der kræver din fulde opmærksomhed.

I har været i gang i mange år. Hvad holder sammen på Dimmu? Well.. Det er et velkendt faktum, at vi har haft en del udskiftninger i vores line-up gennem årene, men det er sket af gode grunde, som jeg helst ikke vil gå i detaljer med, men hvad der holder os i gang er faktisk dedikationen fra vores fans, for at være ærlig. Det giver os gnisten til at ville det her. F.eks havde vi fans fra Japan, Canada og USA, der var fløjet til Norge kun for at se dette ene show, og det siger en del. Det beundrer jeg, og den feedback og respons, vi får, er, hvad der driver os. Vi vil gerne være et band, der bryder vores egne grænser og prøver nye ting. Personligt nyder jeg at udvikle sangene, at bygge dem op fra bunden og til sidst sidde og lytte til det færdige resultat. Det er meget personligt.

 Jeres karriere spænder over … en del år. Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og lave én ting om i løbet af jeres karriere, hvad skulle det så være?  Endnu en gang må jeg lige sikre mig, vi stadig har forbindelse, for stilheden larmer. Først og fremmest er jeg perfektionist... Så ingenting? Hahaha, åh nej, ALTING! Arh, måske ikke alting. Men som perfektionist er jeg meget detaljeorienteret og går meget op i dem, og hvis jeg skulle lave om på noget, skulle det nok være lydkvaliteten på nogle af vores tidlige udgivelser. De lider under dårlig lyd, fordi vi ikke havde penge nok til et ordentligt studie. Når du skal indspille et album, skal du bruge tid på at mixe, etc., og det kan høres, vi havde et stramt budget. Så det ville jeg helt klart ændre. Ville du genindspille de gamle albums? Det har vi gjort med det andet album, ”Stormblåst”. For os var det vigtigt at få opgraderet den, og nogle af vores fans var, og er, stadig uenige med os. De kunne bedst lide originalen. Personligt kan jeg ikke. Af forskellige grunde jeg ikke vil gå i detaljer med, men det føltes godt for SIlenoz og jeg at genindspille den til en version, vi begge havde det bedre med. Men vi er alle forskellige, med forskellige præferencer, og det er godt. Det er sådan, det burde være.

Da jeg så dvd’en, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at enkelte medlemmer af orkestret havde lidt corpse paint på… hvis idé var det? Nå ja! Det var ikke os, vi gav dem frie hænder i forhold til, hvordan de ville se ud, og hvad de ville have på. Mener du Wacken-showet? Ja, jeg lagde mærke til et par enkelte medlemmer, der havde.. lad os kalde det ekstra makeup på. Ja, makeup, ikke corpse paint, hahahaha, der er ikke nok sort. Men vi var så heldige, at nogle af musikerne faktisk var fans, og de greb chancen.

Har du en sidste kommentar her på falderebet, til dine danske fans? Vi har ikke fået spillet så meget i Danmark, desværre, så jeg håber, vi kan få lavet om på det. Hvis jeg skal sige noget til dem, så må det være, at de skal holde øje med det nye album til efteråret, og forhåbentlig kommer vi tilbage til DK med vores europaturne i 2018.

I mine ører lød den afsluttende kommentar som et løfte, og med Dimmu Borgirs taknemmelighed over for deres dedikerede fans in mente er det næsten helt sikkert de kigger forbi disse breddegrader med deres storladne og symfoniske finger til kritikerne.