Enslaved

Enslaved

De norske vikinger fra Enslaved har med "Below The Lights" udgivet den mest diverse plade nogensinde. Vi fik en snak med Ivar Bjørnson om hvad der gemmer sig under lyset.

heavymetal.dk (HM):
Hvad er det lige der gemmer sig under lyset?

Ivar Bjørnson (IB):
Det har ikke noget med et direkte koncept at gøre denne gang, vi valgte faktisk titlen som noget af det sidste ved pladen. Men vi så at teksterne alle havde noget med "det nedenunder" at gøre, f.eks. underbevidstheden og forskellige mytologiske underverdener. Derfor giver en betegnelse som Below The Lights mening hvis man skulle opsummere pladens mening.

HM:
Jeres cover ser også ret dyster og mytologisk ud, hvad ville i sige med det.

IB:
Det prøver grafisk at fremstille det jeg lige snakkede om, de mørkere steder som grobund for ting som vi ikke bryder os om. Med coveret hylder vi disse steder, og prøver at vende lidt rundt på hvordan man ser ting og sætter livet i kontrast.

HM:
Så kan man stadig kalde jer for et Viking Metal band?

IB:
Absolut, det er ikke så problematisk. Vi ser os som et ekstremt metal band, men hvis man tager vores tekster og image i betragtning så er vi stadig et Pagan/Viking band. Men nu ser vi bare på det fra en mere personlig vinkel, vi prøver egentlig bare at fortælle om fordelene ved Pagan bevægelsen som et moderne menneske.

HM:
Ja det nytter nok ikke at få folk til at sejle i træ både igen.

IB:
Nej ikke med mindre hvis der sker en nuklear katastrofe hehe.

HM:
På den nye plade skruer i lidt ned for de aggressive elementer og fokuserer mere på de episke indslag i jeres musik, var det et bevidst valg?

IB:
Det er ikke noget vi egentlig har stræbt efter, det er nok mere at vi har indset hvad der virker for os musikalsk. Derfor ville jeg nok kalde det for et naturligt fremskridt for Enslaved, frem for at ville være mere kommercielle. Det har nok hjulpet os en del at vi altid har været meget eksperimentelle, men det at vi har skruet ned for farten på noget af musikken fremhæver den bare bedre i de dele der er aggressive.

HM:
I har valgt at indspille i Grieghallen (Emperor, Mayhem) igen, efter at have brugt Abyss (Dimmu Borgir, Marduk, Immortal) de forrige gange. Var det et åbenlyst valg?

IB:
Ja det må man jo nok sige, vi valgte Abyss dengang fordi vi ville have en mere aggressiv lyd efter at have lave Eld i Grieghallen. Men da Peter (Abyss ejer) valgte at lukke det ned og med at vore musik var blevet mere som det ældre var det egentlig åbenlyst at tage tilbage til Grieghallen. Vi havde godt nok set på andre studier i resten af Europa, men kom til den konklusion at det ville være bedre at indspille i Norge igen.

HM:
Hvordan går det egentligt med jeres line up, har i fundet musikere til jeres turne.

IB:
Ja vi har fundet en guitarist der hedder Arve Isdal, som er en total fed fyr desuden er han en af vore gamle venner. Men på trommer bruger vi kun et session medlemmer, da vi ikke rigtig har fundet en som vi rigtig klikker med.

HM:
Vil i også bruge session medlemmer på turne.

IB:
Det er ikke besluttet endnu, men som jeg sagde hvis vi finder en der virkeligt har hvad vi søger, ville vi hellere end gerne optage ham i bandet. Men lige for tiden tager vi den med ro hvad det angår.

HM:
Apropos turne, kommer i på sådan i den nærmeste fremtid?

IB:
Lige nu ser vi på både en Europa og en US turne, men det bliver nok først senere på året.

HM:
Ser vi jer på festivalerne?

IB:
Det skal i ikke regne med, det ser mere ud som om vi kan tage os en lang sommerferie i år

HM:
I har eksisteret i mere end ti år, hvordan er det at være i Enslaved nu som for ti år siden?

IB:
Efter vi har lavet Monumention, er det blevet meget mere positivt at være med i Enslaved. Selvfølgelig var det fedt dengang vi startede ud, med ting som ens første koncert og den første plade. Men nu nyder jeg mere end nogensinde at lave musik, især fordi vi kun har os selv at skulle leve op til da vi ikke rigtigt ser os forbundet til Black Metal scenen som mange har det med at putte os i.

HM:
I er også det sidste af de store bands på Osmose Records, hvordan er det at være den sidste store fisk i søen?

IB:
Der er flere planter for at æde hehe, tja det er faktisk meget godt. Vi har altid været tilfredse med hvad Osmose har lavet for os, og vi kommer godt ud af det med alle de andre bands på selskabet endda de bands der ikke er der mere. Så jeg kan ikke se nogen grund til at ændre ved vores sammenarbejde.

HM:
Lige til at slutte jeg har hørt fra pålidelige kilder, at I er helt tossede med den tyske æblebrændevin kaldet "Apfelkorn". I har endda opfodret jeres fans til at medbringe en flaske til jer ved koncerterne.

IB:
Ja det må jeg jo nok indrømme, det gav endda pote til de fleste shows fik vi flere flasker af det fra fansene. Eneste ulempe ved det var at man af høflighed blev nød til at drikke det meste af inden vi skulle spille, hvilket måske ikke altid var så god en ide.

HM:
Jamen skål for det og tak for snakken.

IB:
Tak i lige måde.