Decapitated
I fobindelse med Decapitated's optræden på Badstuen i Odense, var det på sin plads at få et interview med sangeren Cowan og guitaristen Vogg om bla. at turnere i den store verden, den nye cd, den nye lineup og fremtiden.
Cowan, du er den nye sanger i Decapitated. Hvordan føles det at være “new man in an old gang"?
(Cowan) Det føles godt. jeg er meget glad for at være i bandet, selvom det på mange områder har været en stor beslutning.
Hvad mener du med at det har været en stor beslutning?
(Cowan) Jo, ser du, jeg har altid følt stor respekt for Saurons arbejde i Decapitated, så derfor var jeg nødt til at drøfte nogle desiner med ham før at jeg foretog mit valg.
Mener du at du skulle have hans accept eller hvad?
(Cowan) Nej, overhovedet ikke, Saurons valgte jo selv at forlade bandet, det var mere nogle venskabelige råd jeg lige skulle have på plads :-)
Ja, han valgte selv at forlade bandet men hvorfor?
(Vogg) Det var vist nok meget naturligt for Sauron eftersom at han havde mistet gejsten, som han selv sagde, så havde han oplevet og opnået nok så nu skulle nye græsgange betrædes.
Hvad laver han så nu?
(Cowan) Han studerer musikvidenskab på universitetet.
Mht. Sarons erstatning med Cowan, har det også noget at gøre med den nye musikalske stil som Decapitated har lagt på banen på “Organic Hallucinosis"?
(Vogg) Ikke direkte. Sauran valgte at forlade bandet pga træthed. Decapitateds nye musikalske vending har mere at gøre med at bandet havde lyst til at lave en mere groovy dødsskive. I forhold til “Negation" er “Organic" en mere positiv energisk plade, hvor “Negation" er en mere dyster og som navnet siger negativ plade. Da jeg skrev “Negation" var jeg meget fastlåst i et dystert univers omgivet af hashtåger. “Organic" er en mere åben og på mange måder mere alternativ positiv dødsskive, selvom den er ligeså brutal som de forrige skiver.
Hvad er den musikalske inspiration?
(Vogg) Livet :-)
De fleste bands ville remse 1000 bands og du siger livet?
(Vogg) Livet er betingelsen for de følelser vi mennesker har og da musik bygger meget på følelser så er livet vel den største inspirationskilde :-)
Men hvis du nu alligevel skulle nævne et band som har betydet meget for dig, så ville det være?
(Vogg) Helt sikkert Morbid Angel, da de spiller det fedeste musik. De er brutale, dystre og fuld af energi lidt ligesom Decapitated, siger Vogg lidt ydmygende.
Hvad betyder “Organic Hallucinosis"?
(Cowan) ...
Har titlen noget med resten af sangene at gøre?
(Cowan) Jeg kom ind i Decapitated meget hurtigt, så der var ikke tid til at lave sofistikerede tekster. Teksterne er på mange måder hurtigt kradset ned på et stykke papir. Helt sikkert en ting som vi vil arbejde hårdere på ved næste udspil :-)
Decapitated har indenfor de sidste to år spillet et hav af koncerter og bare her i 2006 har I været på ikke mindre end tre tours. Bla. har i spillet med Nile og Hypocrisy i USA. Hvordan var det?
(Vogg) Det var totalt fedt, de drenge er bare for seje. Mange gange når man er et opvarmningsband så bliver man ofte nedprioriteret, men her var det sku anderledes. Både Nile og Hypocisy var nede på jorden og støttede op så godt de kunne.
Hvordan modtog publikum jer i kraft af at I var opvarmning?
(Vogg) Kanon! De klappede og skejede sig tosset, så det var bare fedt.
I spillede også med Biomechanical i England?
(Vogg) Ja, det var også fedt. Biomechanical er for fede og som musikere er de nogle af de bedste i hele verden. Jeg har meget respekt for deres musik og ønsker dem alt godt for fremtiden.
Noget tyder på at der generelt er en god karma Earache bands imellem?
(Vogg) Nej, det vil jeg ikke sige, men Biomechanical og Decapitated, det fungerer.
Hvad mener du med; “det vil jeg ikke sige"?
(Vogg) Jeg ønsker ikke at uddybe det nærmere, da det er et spørgsmål om fortolkning vil mange nok sige.
Når et band tournerer så meget som Decapitated gør, så er et stort pladeselskab vel optimalt. Er I generelt tilfredse med Earache?
(Vogg) Ja, helt sikkert. Earache har på mange områder hjulpet Decapitated i den rigtige retning, men det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at vi overvejer nye muligheder.
Nye muligheder?
(Vogg) Ja, vi får tilbud hist og her.
Kan du sige fra hvem?
(Vogg) Nej, men næste gang vi mødes så har jeg helt sikkert nyheder :-)Det ser jeg så frem til :-)
Er i drenge tilfredse med jeres status indtil nu?
(Vogg) Ja, helt sikkert, vi har lavet 4 cd'er og spillet et hav af koncerter og gjort en masse mennesker glade hvad mere kan man forvente af et band der har 10 års fødselsdag?
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud for Decapitated?
(Cowan) Fremtiden kan man aldrig spå om, vi kan f.eks. være borte i morgen.
(Vogg) Cowan, du skal se mere lyst på tingene
Cowan smiler og tilføjer, at Decapitated skal spille en masse koncerter, lave en masse plader og blive millionærer som popstjernerne...