Anubis Gate
Det er ingen hemmelighed at jeg er faldet fuldstændig på røven over debutalbummet fra danske Anubis Gate, som med ”Purification” har beriget vores hjemlige metalscene med et stærkt triumf kort indenfor dyster melodisk heavy – eller hvad man nu skal kalde det, men mere om det senere.
heavymetal.dk (HM):
Jeg ligger derfor ud med at spørge Torben Askholm hvordan reaktionerne på albummet ellers været rundt omkring.
Torben Askholm (TA):
Generelt har de været positive, men der har også været dem af middelvægt der synes vi gør det meget i Grimson Glory, hvilket vi ikke selv kan høre. Det er hovedsagelig tyskerne der mener det, men det er også dem der flipper mest ud så det er lidt forskelligt fra hvem der hører det åbenbart. Noget af den kritik vi har fået kan vi godt selv se, og nogle ting er man ikke selv enig i - også selv noget af rosen. Ris er jo uinteressant, hehe – men så længe det er vel argumenteret kan man sige ’Nå okay’. Men hvis man er uenig, så er man uenig – det er en anmelders gode ret.
HM:
Det kender du jo selv til som anmelder på NRG?
TA:
Ja, jeg har sgu også været lidt hård en gang imellem. Jeg er f.eks. overhovedet ikke til den tyske powermetal scene - den kan jeg ikke fordrage med alt deres Helloween/Gamma Ray tra-la-la. Også for mange svenske bands er ovre i den grøft der. Jeg er mere til den amerikanske form for powermetal, så når man har ’børnesange’ henover synes jeg lidt af idéen med heavy går af. Heavy skal lyde lidt dystert, tungt og kraftfuldt uden ’trala’ og råbevokal - det er de to ting jeg står af på. Men Iron Maiden er også glad metal, men det er på en helt anden måde.
HM:
(Tja, jeg ved godt hvad Hr. Askholm mener og er tildeles enig, selvom netop Helloween og Gamma Ray har en stor stjerne i mit musikunivers. Men lad nu ikke dette ødelægge en ellers behagelig samtale, hehe). Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan I selv vil beskrive Jeres musik, da det er mit indtryk at mange har haft svært ved præcist at definere Jeres stil (inklusiv mig selv). Generelt synes jeg tempoet for langsomt til at jeg vil kalde det heavymetal, men omvendt er det heller ikke doom metal - og så krydres det også med nogle progressive elementer, uden at det igen er for teknisk. Så jeg er nok bare tilbøjelig til at kalde det stemningsfuld heavy med en mørk kant, selvom det ikke klargør en beskrivelse ret meget. Kan du prøve at gøre os klogere?
TA:
Jeg synes også det er svært at beskrive vores stil, men vi spiller vel en eller anden form for powermetal. Vi kan måske kalde det en form for halv kompliceret powermetal, hehe – men det er jo bare sådan et dumt begreb. Nogen har kaldt det atmosfærisk heavy, men så får jeg sådan en gotisk fornemmelse, og det er jeg ikke så vild med at få hængende henover mig. Nogen synes der er noget ambient henover det, men det synes jeg heller ikke der på nogen måde er. Savatage sammenligningen som også er blevet smækket på har jeg også svært ved at høre. Men altså… folk opfatter tingene forskelligt og det er jo også fint nok, hvis de synes det er fedt. Men der er en meget mørk tone i musikken, og også rent lyrisk i meget af det.
HM:
Grunden til at jeg nævnte Savatage, Iron Maiden og Queenrÿche (i min anmeldelse af "Purification"), var for at nævne tre forskellige navne som alle gør det i store melodiske arrangementer, hvilket jeg synes kan spores til jeres musik, men uden at I på nogen måde lyder som et af dem.
TA:
Jeg kan sagtens fornemme noget Queensrÿche i vores musik, og Jesper’s hovedinspiration er fra bands i den stil. Han er i øvrigt helt vild med Savatage, såå….
HM:
Vi lader band sammenligningerne ligge her, da de med rette kan forvirre mere end de måske gavner, idet Anubis Gate simpelthen blot skal høres. Jeg fortsætter derfor vores samtale med at spørge til selve konceptet bag Anubis Gate, både med hensyn til det musikalske og det lyriske?
TA:
Musikken er hovedsagelig skrevet af Jesper (M. Jensen, guitar, bas og keyboard), som har lavet alle grund arrangementer sammen med vores trommeslager Morten Sørensen, og så er Kim Olesen kommet med henover sammen med mig. Henrik Fevre har også været henover med nogle enkelte ting. Det var fordi vi var kommet lidt i tidsnød med at få de sidste ting på plads, så vi fik fat i Henrik som tidligere havde spillet sammen med Jesper i et band fra firserne, Graff Spee. Så har vi haft en amerikansk kvinde (Sonia Vasan, red.) med til at skrive de to tekster til "The Shadow" og "In The Comfort Of Darkness". Vi har et meget løst koncept hængende på hele pladen, men hvis du læser teksterne vil du måske kunne få det hele til at passe. Det er ikke bevist lavet som et koncept album, men grundtonen i det er, at det meget har med menneskelige følelser at gøre. Mine tekster er meget aggressive og handler om indre dæmoner, hvorimod Sonia Vasan skriver mere lyrisk - nummeret "Shadow" er faktisk baseret på et eventyr af H.C. Andersen (’Skyggen’, hvis man er i tvivl, red.).
HM:
Når diverse anmeldere har skulle beskrive din vokal, har der været mange navne nævnt, og selv beskrev jeg din vokal som et miks mellem Bruce Dickinson (Iron Maiden), Bobby Blitz (Overkill) og Buddy Lackey (Psychotic Waltz). Selvfølgelig må det være pisse irriterende at få en masse prædikater trukket ned over hovedet hvis man ikke er enig, men hvordan vil du selv karakterisere din vokal?
TA:
Altså, det er jo ikke de værste ting at få trukket ned over sig - ikke at jeg er så vild med Bobby, men de to andre er jeg meget begejstret for. Det jeg frygtede mest var hvis folk sagde at jeg lød ligesom "ham-eller-ham", for så var man ligesom planket. Jeg lyder som mig selv.
HM:
Ja, der er ingen tvivl om at Torben Askholm har en speciel vokal, og det er da også meget hans fortjeneste at jeg netop selv har haft "Purification" på heavy rotation den seneste tid. Jeg er derfor ivrig efter at komme til at opleve bandet live, hvorfor jeg spørger om muligheden for dette?
TA:
Lige på stående fod er der intet konkret, men vi håber da på at komme ud til næste år. Vi er allerede i gang med at skrive numre til den næste plade. Noget af materialet kommer til at gå hurtigere. Vi havde nogle hurtige numre klar til "Purification" men de endte bare ikke på pladen.
HM:
Vi skal med andre ord væbne os med tålmodighed før chancen for at opleve bandet live byder sig. Det er selvfølgelig ærgerligt for de af os der havde set frem til dette, men i det mindste kan man så glæde sig over det flotte resultat af "Purification", og at bandet arbejder på en opfølger. Så støt op om den danske metal scene, der er virkelig gang i stådrengen/stålet for tiden!.