Xaon - The Lethean

The Lethean

Udkom

Type:Album
Genrer:Symphonic Death Metal, Melodisk Death Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Højt at flyve, dybt at falde

Da schweiziske Xaon tilbage i 2019 udgav Solipsis, kunne jeg slet ikke få armene ned og kastede fluks ti kulsorte kranier efter udgivelsen, og jeg proklamerede da også, at det var årets udgivelse – hvilket jeg stadig holder på. Dog er jeg, her tre år senere, villig til at erkende, at det nok nærmere var en nier eller en enorm otter, og at jeg derfor lod min begejstring stikke af med mig – hvilket generelt skete tilbage i 2019. Men uanset hvad, så siger det sig selv, at jeg derfor var utroligt spændt på at se og høre, hvordan Xaon ville følge op. Nu er svaret her så, og denne gang er der næppe nogen fare for, at min begejstring stikker af - desværre.

Steril Hollywood metal

Det virker til, at Xaon har én ambition, nemlig at lyde så storladne som overhovedet muligt. Det er biografmetal i den forstand, at hele albummet virker til at være lavet som lydsiden til en film, der ikke findes. Det lyder præcis som noget, der er designet til at blive blæst ud i hovedet på en fra et gigantisk surroundsoundanlæg. Produktion og mix er fuldstændigt perfekt, men resultatet er derfor så professionelt og klinisk, at det fremstår komplet sterilt. Der er ikke skyggen af noget organisk, råt eller spoleret – trods det at vi altså har fat i et band, der beskriver sig selv som ”melodisk/symfonisk dødsmetal”. Vi befinder os i et underligt, kinematografisk grænseland mellem Avatar og Septicflesh, hvor det at lyde storslået er vigtige end at lyde godt. Jeg savner riffs, jeg savner hooks, og jeg savner melodier, der fænger – i stedet får man gennemsnitlig melo-død tilsat generiske symfonielementer a la Hollywood samt diverse effekter, som bl.a. den famøse ”bwaaah”-lyd, som er at finde i alle moderne film. Sangene mangler simpelthen personlighed og unikke karaktertræk, de er umulige at skelne fra hinanden med få undtagelser som ”And Yet I Smile”, der slutter af med at skifte fra et udmærket riff til fransk caféjazz og slutteligt ”lålålå”-lyde som taget fra en fodboldkamp. ”Wayward Sun” er nærmest et Avatarplagiat, ”Telos” en ulidelig akustisk ballade med lyrik på niveau med ”hjerte rimer på smerte”, og naturligvis har vi også et intronummer, som er et lille instrumentalt intermezzo, fordi den slags virker til at være et lovkrav. The Lethean er så langt fra Solipsis, at jeg har svært ved at tro, det er det samme band, men det er det så heller ikke helt. For i mellemtiden er over halvdelen af bandet blevet skiftet ud, deriblandt det stiftende medlem, Vincent Zermatten, som også var den primære sangskriver, så svaret er nok at finde der.

Tomme kalorier er vel stadig kalorier

The Lethean er et virkeligt flot album, og det er tydeligt, at bandet består af utrolig kompetente musikere – og deres producer skal da også have en pris af en art. Men der mangler simpelthen noget ånd i det her projekt, det er som hende den lækre fra alle 90’er-film, der viser sig at være helt tom indeni, uanset hvor ufatteligt pæn hun er at kigge på. Trods det at jeg har hørt det her album igen og igen, så husker jeg absolut intet af det, udover at det da lød flot. Ikke ét riff kan jeg huske, ikke én vokallinje kan jeg synge med på, ikke én trommegang kan jeg klaske på låret – det er lutter tomme musikalske kalorier.

Tracklist

  1. The Lethean
  2. The Hunt
  3. A Golden Silence
  4. If I Had Wings
  5. And Yet I Smile
  6. In Pyrrhic Seas
  7. Wanton
  8. Wayward Son
  9. A Kiss of Winter
  10. Telos

Kommentarer (1)

Rob C.

Hey Jonathan,

Hey Jonathan,
Sorry you didn't like this record as much as Solipsis. A few things, Vinc left the band after this album was produced so his departure has nothing to do with the album sounding different as both of us are (or were) responsible for the writing. The only other member change is our bass player who had no incidence on the composition.
I'm the one responsible for the production, no awards yet though but here's hoping!
But anyway, no hard feelings, hopefully we'll win you back with the 4th record and see you on the road soon :)
Take care!