Plejehjemmet må vente lidt endnu
10 år er der gået, siden vi sidst hørte fra de danske death metal-veteraner Thorium. I 2008 udkom deres, indtil videre, sidste album, Feral Creation, der på bedste vis kombinerede inspiration fra Florida-scenen med klassisk svenskerdød. Efter mange års inaktivitet og gamle medlemmers afsked besluttede vokalist MHA (Michael H. Andersen) at sætte gang i sagerne igen, og lad os bare slå fast med det samme: På Blasphemy Awakes lyder 2018-udgaven af Thorium præcis lige så vital og aggressiv som altid.
Let’s melt the metal down
Thorium er et grundstof og samtidig et stærkt radioaktivt metal, og bandets ”mission statement” får vi på plads med det samme med en ultrakort intro: ”I’m trying to melt the metal down”. Så er vi ligesom i gang.
Første sang ”Penance”, der også er første single, består primært af et klassisk death metal-riff i verset, der brat afløses af et black metal-agtigt tremoloriff i omkvædet. Det giver en meget dynamisk stemning, der river lytteren godt med. Ret overraskende kommer (gode) gamle Mogens Glistrup pludselig indover med klip fra den berømte TV-debat om ”muhammedanerne”, hvor Glistrup går til angreb på en meget ung Rushy Rashid. ”De skal ud, de skal ud, de skal ud”, slutter Glistrup sangen af med – og ingen er vist i tvivl om, hvem ’de’ er. Stærke sager, selv i dag hvor næsten alt er tilladt i debatten om ’de fremmede’. Man kunne godt forvente en del kontrovers, når man giver så meget plads til en mand, hvis lange, men ikke særlig glorværdige karriere stort set kan koges ned til mottoet: ”Ud med perkerne og ned med skatten!”. Men Thorium vælger ikke side, og det er således op til hver enkelt lytter at afgøre, hvad man synes om islam, islamisme og islamofobi. Her er der ingen løftede pegefingre, og tak for det.
På ”Depravity” gør Thorium, ligesom Orm på deres debutalbum fra 2017, effektivt brug af dobbeltvokal med både death-growls og black-shrieks, og det skaber for det meste en solid dramatisk effekt i lydbilledet. Denne dobbeltvokal går i øvrigt igen på flere af sangene på Blasphemy Awakes, uden det på nogen måde bliver ensformigt. På “Maniac“ er det minsandten den gamle byggematador Kurt Thorsen, der får lov at starte løjerne med sin berømte ”her har I mig tilbage”-sang. ”Maniac” er bygget op omkring en serie spørgsmål og svar: ”Are you a maniac?”, ”Yes I am” osv. Det er meget fantasifuldt konstrueret og giver en god dramatisk effekt, man ikke hører ret ofte på dødsmetalplader.
Lidt ’blackened’ har man vel lov at være?
Teksterne på Blasphemy Awakes kredser ofte om black metal-emner. Et godt eksempel på det er sang nummer fem med den geniale titel ”Slow Deep and Dead”. Det er en tung og stemningsfuld omgang, der er tæt på at være decideret doom metal. Black-temaer findes også på titelnummeret ”Blasphemy Awakes”, som er et uhyre vellykket nummer, hvor intensiteten skrues helt op igen. Lyden er generelt tilpas beskidt, og de karakteristiske ’buzzsaw’-guitarer står knivskarpt på hele pladen. Bandet som helhed spiller rigtigt godt, og der er i det hele taget ikke en finger at sætte på noget som helst. Alt i alt er Blasphemy Awakes altså et virkeligt vellykket comeback-album, der dog lige mangler to-tre yderligere rigtigt gode sange for at komme helt op at ringe.
