Straight Outta Aarhus
Det var noget af en overraskelse, da SortHandsk ud af det blå dukkede op med singlen ”Magt I Gevær” og tre måneder efter udgav deres eponyme debutalbum. Det er et frisk pust til den danske metalscene, som ikke rummer særlig mange rapmetalbands – og slet ikke med samme opmærksomhed, som SortHandsk har fået. Det skyldes blandt andet nok, at det er nogle rutinerede herrer, som står bag dette projekt, blandt andet frontmand Marwan, der har begået sig i mange år på den danske rapscene og som mentor for mange unge rappere. Ligeledes Michel Svane, der har været trommeslager for L.O.C., og Søren Bendz, der som den eneste har begået sig musikalsk i metalmiljøet som guitarist i Scream. På papiret er det en broget flok, men også et interessant projekt. Lykkes det at skabe en symbiose i en hybrid mellem rap og metal, eller er den æra blot slut? Det skal blive spændende at dykke ned i.
Nostalgiske toner
SortHandsk er ikke et album, der bryder genrekonventionerne eller som sådan bringer noget nyt til bordet. Referencerne og det musikalske udtryk lyder på mange måder velkendt; tænk Rage Against the Machine, Body Count, ja, sågar P.O.D. og Limp Bizkit. Alligevel er det personlige og æstetiske udtryk på mange måder originalt, og man kan mærke, at trioen har noget på hjerte, når det kommer til tekster, der på flere parametre stiller spørgsmål til den måde, samfundet er skruet sammen på. Ydermere rummer det en dybde af nogle eksistentielle problematikker, der ulmer i overfladen, som man hurtigt kan glemme som samfundsborger i Dannevang.
SortHandsk er et generisk miks af rap og hård rock og holder sig simpelt til de virkemidler, der virker: catchy riffs, stærke hooks og et flydende flow. Om det på nogen måde genopfinder hjulet? Næppe. Men det er heller ikke essensen her. Projektet bringer på mange måder et frisk pust ind i metalscenen på en ny måde – om man så kan se bort fra åbenlyse inspirationskilder, er en anden sag.
Albummet starter med ”Magt I Gevær”, som er en stærk sag med en opbyggende intro, der går over i et simpelt, men effektivt riff. Flowet i versene, der understøttes af bas og trommer, fungerer som kontrast til de hårde brudstykker i omkvæd og mellemstykket, og sådan kan man simpelt bringe kreative elementer i spil med meget få midler. På nummeret ”Fascist” går der lige lovlig meget Tom Morello i den med hvinende guitarlyde og et breakdown, der sender associationer til ”Killing in the Name”. Alligevel formår SortHandsk stadig at bringe deres personlige udtryk til bordet, hvilket gør, at man viger bort fra tanken om tyverier og fantasiløshed.
Hvis man har de kritiske briller på, kan man godt finde flere pejlemærker, der kan være antydet fra andre store bedrifter. Riffet og introen i ”Teknokrat” sender kraftige associationer til Living Colours ”Cult of Personality” og ligeledes stykket i ”Kabbalah”, hvor der skejes ud til stroferne ”Vågn op”, der leder tankerne hen på Rage Against the Machines ”Wake Up”. Men det er ikke humlen her, for der er mange eksempler på SortHandsk, hvor det hele går op i en højere enhed. Føromtalte ”Kabbalah” har en fænomenal opbygning med akustisk guitar og trapbeats, hvor det tekstmæssige indhold er på et særlig højt niveau med stærke rim og ugrammatiske strofer, der er med til at give sangen en dynamik og progressivitet, når det hele kulminerer i klassisk nu-metal-stil.
Et interessant projekt
SortHandsk er et stærkt udspil. Det er generisk, effektivt og lettilgængeligt. En gang imellem er der tendenser til, at det bliver en anelse for corny, men det bliver opvejet af de mange stærke initiativer, der er albummet igennem. Det kan noget særligt, især på de numre, hvor der bliver blandet mellemøstlige instrumenter og tages hul på nogle af de kulturelle tendenser og problematikker, der ikke er det højest repræsenterede i metalmiljøet, og det er sgu forfriskende. Så kan man tale om, at det musikalsk giver og tager lidt forskellige steder fra, men i det store billede formår SortHandsk at holde dampen oppe og levere et generisk, underholdende og medrivende værk.
Kommentarer (1)
Jesper Kjole
Straight Outta Lebanon
Frygteligt musik. Marwan har taget for meget hash. Hun er blevet tynd i ansigtet.