Aphyxion, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard
Aphyxion, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard · Se flere billeder i galleriet

Prime Is Coming 2023

Train, Aarhus C

En aften i den gode sags tjeneste

Vanen tro afholder Prime Collective sin årlige turné, Prime Is Coming, som har til formål at indsamle penge til velgørenhed. Samtidig er det også et showcase for bands/kunstnere, som er under selskabets vinger. For undertegnede har det været en årlig tradition at tage til disse koncerter, siden de startede i 2017 – dels på grund af det velgørende formål, og dels fordi Prime Collective er god til at få stærke og nye, spændende aktører under vingerne, og dermed skaber dette showcase også et indblik i, hvad der rører sig på scenen, og hvordan publikum tager imod det.

Hanging the Nihilist

Hanging the Nihilist, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard

Ak ja, det er altid svært at være det første band til en koncert, hvor der er fem andre navne på plakaten, og de fleste af dem er mere kendte i den jyske hovedstad. Netop det faktum var særligt mærkbart denne lørdag aften. Sidesektioner på Train var skærmet af med tæpper og øverste publikumspodie lukket af, så langt de fleste af dem, der var til stede, havde placeret sig på gulvet i midterområdet – hvilket ikke engang var halvfyldt, da Hanging the Nihilist gik på. Et yderst skuffende fremmøde i forhold til sidste gang, Prime Is Coming ramte Aarhus, og der udgik en inderlig bøn fra mit stille sind om, at der forhåbentlig kom flere folk snart. Ellers ville det blive en ret flad aften. Hanging the Nihilist indtog scenen med store symfoniske deathcore-melodier, hvor der var massevis af Lorna Shore-lignende breakdowns, strobe og da også lidt krabbeposes. De få, der var mødt friske op, fik sat lidt rotation i nakken eller på dansegulvet. Der gik dog ikke længe, før teknikken drillede lidt, hvorfor vokalist Alexander Hall Christensen måtte prøve at snakke lidt med publikum. Han fik sagt, at han var glad for dem, der var mødt op, og en fra publikum responderede med, at han hellere ville se showet end at købe endnu en øl i baren. Så en stor del af publikum, nød nok musikken, og bandet nød selskabet. For undertegnede blev deres optræden dog meget stationær, og når man sammenligner med resten af aftenens metalcore-bands, så savnes der absolut en større dynamik i bandet. Deres guitarister og bassist var meget fastfrosset på samme spot, havde ingen interaktioner med publikum og knap nok med hinanden, hvilket fik deres sceneoptræden til at føles ret indadvendt på trods af Alexanders mere vilde fremtoning og interaktion med publikum. På dette punkt må man virkelig håbe, at de suger til sig fra de erfarne bands på denne turné. Hanging the Nihilist er dygtige musikere, og der er absolut masser af potentiale. Der skal bare sættes noget mere skub i tingene, især på en aften som denne, hvor betingelserne ikke var i deres favør, så skal man kæmpe endnu hårdere for at vinde alles gunst.

5/10

Royal Deceit

Royal Deceit, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard

Så var det blevet de lokale gutter fra Skanderborgs tur. Der var mødt lidt flere mennesker op, men Train føltes stadigvæk ret tomt – ikke at det var det store problem for Royal Deceit, der straks satte gang i deres energiske, melodiske metalcore. På forreste række havde der tydeligvis sneget sig nogle Royal Deceit-fans ind, da man kunne høre nogle stykker, der skrålede med på nogle af de catchy omkvæd. Bandet virkede ret veloplagt, der var masser af bevægelse, smil og råb til publikum at spore. Især frontmanden Mathias Rønde-Uldall-Jensen virkede særligt veloplagt denne aften, hvor vokalen sad lige, hvor den skulle, mens han hoppede rundt på scenen og bevægede sig fra scenekant til scenekant, og hans lange dreadlocks væltede udover det hele. På trods af den store entusiasme og den gode energi på scenen, så var det, som om publikum blev tabt indimellem – især under de mere melodiøse passager. Det var, som om de folk, der var til stede, hellere ville gemme energien til senere og derfor ikke lod sig rive helt med til Royal Deceit på trods af den ihærdige indsats, de lagde for dagen. Det er klart, at det påvirker det samlede indtryk, som man får af koncerten som anmelder. Dog er der ingen tvivl om, at dem, der var til stede på forreste række og sang med, havde en stor fest.

6/10

SortHandsk

SortHandsk, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard

Yes, endelig var folk begyndt at møde op, og midtersektionen på Train var efterhånden godt fyldt. Sjovt, at det skulle være til det band, som skilte sig mest ud fra flokken. Den aarhusianske rap/rock-gruppe SortHandsk var selvfølgelig på hjemmebane – det var ikke til at vide, om det var derfor, folk valgte at møde op i stor stil, eller om de bare ville være i god tid til den resterende del af programmet, men det var klædeligt for stemningen generelt. Energimæssigt var det noget helt andet, der skete på scenen med SortHandsk, da der kun var to mænd i front på scenen. Derfor var det svært at opnå helt den samme energi på scenen som aftenens resterende navne. Ikke desto mindre spillede SortHandsk sin musik med stor selvsikkerhed, hvor flowet og melodier bare kørte, som det skulle, og der var rigtig mange, der stod og vippede med hovederne. Det var svært ikke at blive mindet en smule om Rage Against The Machine med de politiske tekster eller Limp Bizkit på noget af lyden, men ikke desto mindre er SortHandsk ikke helt i samme boldgade, da de ikke har den fandenivoldskhed, som disse bands har. Måske netop især dette kunne de godt bruge mere af, for attituden og spilleglæden var der absolut, men der manglede bare lige det ekstra lag. Undertegnede her må også indrømme, at jeg bliver lidt træt i hovedet, når der holdes en tale om, hvor trælse fascister er, og de skal have et hul i hovedet, hvilket sangen ”Fascister” så også omhandler. Det spiller lidt for meget på politiske rap- og rockklichéer. Naturligvis kan langt de fleste almindelige mennesker anno 2023 ikke lide fascister, så der er nogle billige points at score ved sådan et budskab. På trods af det kommer de med noget unikt på danske scene med deres lyd, og de gør egentligt meget rigtigt – havde det været en aften med et andet line-up, og hvor en større del af publikum kendte deres materiale, så kunne det måske være stukket helt af, men det var ikke tilfældet.

6/10

Ghost Iris

Ghost Iris, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard

Ikke mere pjat, nu var det blevet tid til at Primes A-team af bands rykkede ind. Turen var kommet til den københavnske metalcore-kvartet, som en stor del af publikum nok havde glædet sig til, da det er begrænset, hvor ofte de spiller i Danmark. De indtog scenen med en ny stil, hvor begge guitarister havde masker på, og frontmand Jesper Gün havde sine genkendelige solbriller og vest på fra Copenhell og kom også ind med battet i hånden. Alle bar de også bandets nye logo, som gav en følelse af en sammentømret enhed, der trådte på scenen. Der var fuld blæs på fra start, hvor begge guitarister, Nicklas Thomsen og Daniel Leszkowicz snurrede hurtigt nok rundt om sig selv, til at gøre enhver iagttager rundtosset, mens Jesper Gün råbte og skreg af publikum uden mikrofon og hamrede battet i jorden. Så var scenen ligesom sat. Der var absolut fuld tænding på ved bandet, og det var der tydeligvis også ved publikum, som gik helt amok til Ghost Iris’ tonstunge breakdowns, hvor dem på forreste række næsten vippede nakkerne af led, og dem i moshpittet fik forvandlet midterområdet til et svedigt inferno. Sammenlignet med Copenhell, så klædte den mindre scene Ghost Iris rigtig godt, da Gün havde godt fat i publikum, fra første tone blev slået an. De var klar til at følge enhver kommando, om det så var en wall of death eller at sætte mere gang i pitten, mens både Leszkowicz og Thomsen snildt kunne få nærkontakt til dem på de forreste rækker via gestikulationer.  Ghost Iris var topprofessionelle med deres optræden, og selvom det på mange punkter virkede koreograferet, så kom de med en stor tænding og løssluppenhed. Især deres løssluppenhed var forfriskende. På et tidspunkt stod Gün pludselig med hånden på min skulder og skreg i mikrofonen, da han havde sneget sig ud fra scenen og bevæget sig fra bagenden af lokalet ind mod pitten, hvor han løb rundt, mens han blæste lyrikken ud med sin gutturale vokal. Det eneste, Ghost Iris meget gerne må gøre anderledes til næste gang, er at droppe al den snak med publikum, hvor de siger ”Fuck KBH! Jylland er bedre”. Folk ved godt, de ikke oprigtigt mener det, og der er absolut ikke brug for at gå efter de billige point, for Ghost Iris kan i den grad bare lade deres optræden tale for sig selv. Hvis de fortsat leverer varen, som de gjorde denne aften, så er der næppe nogen, der går skuffet hjem. Det var klart et statement om, at gutterne burde spille lidt flere koncerter i Danmark.

9/10

The Interbeing

The Interbeing, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard

Sceneproduktion tog et nyk op ad. Det var tydeligt, inden The Interbeing indtog scenen: baggrundsbannere, store røgkanoner og tre små podier til at bevæge sig op på. De startede showet på bedste vis med en af deres mere catchy sange, ”Depressor”, hvor deres høje frontmand, Dara Toibin, stod på de tre forskellige podier på skift og vuggede fra side til side, mens han udspyede lyrikken med vrede og frustration. De formodede at holde gange i pitten, som Ghost Iris før dem, havde fået til at eksplodere. The Interbeing leverede et show med fart på fra start til slut, så man kunne oprigtigt blive i tvivl om folk overhoveder vil have mere energi tilbage i tanken, når det engang blev Aphyxions tur. Det var tydeligt, at de er et band, som er mere sammenspillet og har spillet live sammen flere gange end de bands, der var først på aftenens program. Alle deres bevægelser på scenen virkede temmelig koreograferet, lige fra Toibins rytmiske vuggen fra side til side til guitaristernes og bassistens brug af podier med powerposes og som kontaktplatform til publikum. Der er simpelthen ikke en finger at sætte på den professionalisme, de indtager scenen med, og ej heller hvordan de udfylder pladsen på scenen. Det er overbevisende og stilsikkert på mange måder. Der, hvor man efterlades hungrende, er, når der mangler lidt mere spontanitet og løssluppenhed hos bandet. Noget, der virkelig kunne overraske en eller give sådan en wow-effekt. Har man set bandet før, så ved man også præcis, hvad man får sådan en aften. Det ændrer så ikke på, at dette stadigvæk være en gennemført god koncert – også hvis man iagttog den energiudladning, der var blandt publikum.

7/10

Aphyxion

Aphyxion, Prime Is Coming 2023 @ Rolf Meldgaard

Ribe-gutterne fra Aphyxion er i den grad på hjemmebane, når de er i Aarhus, og dette påpegede vokalist Michael Vahl også, da de indtog scenen. Det skal siges, at undertegnede har set Aphyxion næsten et par håndfulde gange, og det, der kendetegner dem, er, at de altid leverer et rigtig godt liveshow med god publikumsinteraktion og jordbundethed. Derfor kommer bedømmelsen også til at blive holdt op mod dem selv og ud fra mine tidligere oplevelser. Bandet har udgivet tre nye singler indenfor de seneste måneder, og selvom de ikke har fanget undertegnede, så fungerede sangene rigtig godt live på sætlisten, som i høj grad bestod af disse nye sange. Aphyxions opsætning var helt som det sædvanlige med røgsøjler, der stod op, og tre podier, der blev benyttet flittigt af bandet i samme stil som The Interbeing. Der var ingen tvivl om, at en stor del af publikum var mødt op for at se Aphyxion, da der var høj tænding blandt publikum, på trods af at man tvivlede på, at der var mere at skyde med efter Ghost Iris’ magtdemonstration,  og The Interbeing også havde haft god fat i publikum. Der var små fodfejl at spore hos bandet, en meget direkte fodfejl var i starten, da Michael Vahl fik trådt et skridt for langt tilbage, og foden sad fast under trommepodiet, og derfor væltede han ind i en af deres medbragte strobelystårne – heldigvis ikke noget, der var værre, end at det kunne grines væk, og showet fortsatte. Der er ingen tvivl om, at der, hvor Aphyxion stod allerstærkest denne aften, var, når de spillede de sange, folk kendte, som ”Restless nights” og ”Fork Tongued” – og ja, sangene fra deres nyeste album, Void (2019), var de ældste sange, vi fik denne aften. Aphyxion mistede lidt af det momentum, de havde opbygget, da de spillede deres nyeste sang, ”Pathless” (udkommer d. 13/1), som har en feature med Mirza Radonjica fra Siamese. Mirza var selvfølgelig til stede i aften og indtog scenen, da hans passage kom. På trods af god lyd og en fint leveret gæstevokal, så var det, som om uigenkendeligheden og sangens mere melodiske lyd lige fik publikum til stoppe op og stå i stilhed. Aphyxion havde dog et sidste es i ærmet, da de sluttede af med ”Sleepwalkers”, som fik aftenens højeste sing-along blandt publikum, og der blev hoppet i stor stil, da omkvædet kørte på sidste omgang. Alt i alt en hæderlig koncert for Aphyxion, men i forhold til tændingsniveau, sætliste og publikumsinteraktion, så var de vildere til for eksempel Spot Metal i 2022 – Men med det sagt, så gik anmelder og publikum stadigvæk glade derfra.

8/10

Game of Prime

Endnu en udgave af Prime Is Coming, men modsat de tidligere udgaver var der en ting, som der manglede i år: at gå derfra med følelsen at, at man havde oplevet noget helt unikt og nyt fra den danske scene. Det var rigtig meget erfarne kræfter, som satte standarden i lørdags, og selvom de gjorde det rigtigt fedt, så kunne det være fedt med et lineup med en større genrevariation, og at der var nogle meget nyere bands imellem. For Aphyxion, Ghost Iris og The Interbeing er for eksempel alle dygtige bands, som mange, ligesom undertegnede, nok har set en del gange. Langt hen ad vejen vil jeg hellere opleve disse bands til deres egne koncerter frem for at skulle stå igennem en aften med så mange bands. Hanging the Nihilist var nok det største skud ungdom og det mest ukendte bands for Aarhus-segmentet denne aften. De var så også det band med lavest fremmøde, da de stod først for skud. Det er ærgerligt, når Prime Is Coming altid har været godt showcase for nye og spændende bands, men hvis man virkelig skal forelske sig i det nye, så kræver det også modet til at give dem et spot, hvor publikum møder op. Det anerkendes herfra, at balancen er svær i disse usikre tider, for man skal også have nogle navne, der hiver billetter hjem. Måske kunne man lave nye tiltag med turnéen som at sende et hovednavn rundt med to spritnye bands og et lokalt band til hver lokation. Prime skal dog have tak for deres hårde og vigtige arbejde og endnu en god aften til Prime Is Coming – men det bliver med en lille bøn og et håb om at blive mere overrasket til næste års udgave, hvor jeg helt sikkert står klar igen!