Sansera spiller koncert på Devil Cook Festival.
Sansera - Funeral for a Broken Mind

Funeral for a Broken Mind

Udkom

Type:Album
Genre:Progressive Deathcore
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Sansera springer ud af skyggerne

Utroligt nok har vi ikke fået tilsendt dette album, men som en del af vores jyske delegation ved redaktionen, så prøver jeg at holde mig opdateret med, hvad der rører på sig vest for Bæltet. Jeg var simpelthen nødt til at kaste mig over dette album, da Sansera har udvist gode takter med både sine singler og til CMF 2021. Og at Gaffa kun har givet 2/6, virker næsten absurd. Sansera er et band, der længe har gået og gemt sig lidt i den danske undergrund. Det er blevet til en single hist og pist, som for eksempel den yderst lovende “Carved in Bones”. Nu er Aalborgbandet endelig klar med sit debutalbum, Funeral for a Broken Mind.

Pålagt potentiale = polyrytmisk polering

Det her bliver en af mine omvendte anmeldelser, fordi ærgrelsen er så stor, at en påpegning af elefanten i rummet er nødvendigt som det første. Sansera har valgt at tage en farlig sti med dette album. De er gået meget mere metalcore og har sat sig selv i samme bås som utroligt mange dygtige danske bands som Unseen Faith, Cabal, Aphyxion og så videre. Et marked, der på mange måder er ved at være lidt mættet. Derfor skal der også ekstra meget til at differentiere sig indenfor genren. Sansera kan rigtig meget, men har fået en god omgang polering og lak, og frem for at slippe al den vildskab løs, som “Carved in Bones” udviste, så har Nicklas Sonne som producer fået tæmmet bæstet i sit studie. Valget om at lyde som meget af det andet, der har haft succes på den danske scene, er forståeligt, men også kedeligt.

Nu er elefanten blevet peget på med en meget dømmende pegefinger, så mens den står der og skammer sig, kan vi hoppe ned i albummet. Pladen starter med “Leech” og “My Damnation”, hvor sidstnævnte har en feature fra Cabal. ”Leech” starter med langsomt reverb guitarriff a la Unseen Faith for at slå over i en hård omgang metalcore mikset med noget dødsmetal. ”My Damnation” har en noget mere fast og hurtig rytme, melodiske guitarriffs og ikke de klassiske corebreakdowns — faktisk minder det en del om Livløs, indtil den rammer det tredje minut. Her sættes tempoet ned, og Andreas Bjulver (Cabal) skråler med, så det bliver meget deathcore til sidst. Albummets tredje skæring, “Savior”, har en feature med Nicklas Sonne og lyder som en fusion mellem Cabal og Defecto med sådan en hel 90’er-elektronisk build-up i det fjerde minut til Sonnes serenade. Starten på albummet er godkendt, men kommer altså ikke med noget revolutionerende eller en gåsehudsinducerende oplevelse, og det er egentlig en ret flad start på albummet.

Pladens absolut store højdepunkt er “Child of Evergrowing Darkness” og den hårdtslående “Enslaved”. Førstnævnte er et forbandet ondt lydende nummer, hvor der hamres afsted med lækre guitarchugs. Der er en lækker veksling med vokalen, der bevæger sig fra melankolske skrig til gutturale, onde growls, indtil nummeret rammer det tredje minut, hvor der skiftes til et akustisk guitarstykke med noget, der minder om korsang og ender i et stort, black metallisk inferno af et klimaks. Det andet nummer, “Enslaved”, er et mere straightforward, “in your face”-hårdt nummer, som måske er lidt Slipknot-inspireret med de metaltønder (eller andre metalgenstande), der bankes på. Hvis resten af albummet kunne, hvad dette segment tilbyder, så havde anmeldelsen haft en helt anden klang.

Stå stolt, Sansera, og sats

Misforstå ikke ordene, der er sendt af sted i denne anmeldelse. Dette er ikke et dårligt album, men desværre bliver det for nemt at glemme. Når de hårde ord smides af sted herfra, er det, fordi jeg ser et kæmpe potentiale i Sansera, muligvis er de et af de danske bands, som jeg har forventet allermest fra med hensyn til et debutalbum. Hvilket måske er unfair, for så kan man jo nærmest heller ikke andet end at skuffe. De er bare ekstremt dygtige musikere. Derfor er det ærgerligt, at det bliver en lidt flad fornemmelse, selvom der undervejs er lækre momenter. Der mangler bare lige det ekstra lag. Hvis produktionen havde lignet noget af det, vi så med “Carved in Bones”, så havde dette album stået skarpere. Det er dog slet ikke kun til 2/6 (hvilket svarer til sådan en 3/10 i vores system med afrunding), da der er gode ting at komme efter, og jeg er ret sikker på, at sangene fungerer fedt live. Gutterne skal også have lov til at finde deres lyd. Sansera kan godt være stolte over, hvad de kan og har skabt, og de må derfor gerne satse endnu mere næste gang, så de virkelig får taget røven på undertegnede.

Tracklist

  1. Leech
  2. My Damnation (feat. CABAL)
  3. Savior (feat. Nicklas Sonne)
  4. Lady of Sorrow
  5. Child of Evergrowing Darkness
  6. Enslaved
  7. Death is Just the End
  8. Final Words