Rebeller uden sag har endelig fundet en

Kæmp, for pokker!

Danmark er under angreb. Fjenden er almægtig. Han har infiltreret vores tanker og vores sprog med opportunisme og overfladiskhed, men som alle tyranner frygter han at blive gennemskuet og latterliggjort. Der er behov for en modstandskamp. Det virker håbløst, men kampen bærer belønningen i sig selv. Kun ved at kæmpe bliver vi fri.

Indrømmet. Ovenstående er ikke undertegnedes ord, men faktisk en erklæring fra det nye danske band Sabotør. Okay, nyt er måske så meget sagt, for helt nye på den danske scene er de ikke. De tre herrer fra Aarhus har tidligere udgivet musik under navnet Pudsige Herrer, men ambitionerne er vokset fra bandnavnet, og trioen er derfor startet forfra. Denne gang med et projekt, der skal undergrave musikalske grænser og udfordre reglerne ud fra tre dogmer: Det skal være på dansk, der skal være trestemmig fuzzbas på alle numre, og der må ikke sættes andre begrænsninger på kreativiteten.

“Aux armes, citoyens!”

Debutalbummet fra Sabotør har fået titlen Skyggekæmper. Moderne teknologi, staten og Gud ved hvem ellers har i sinde at hjernevaske os mennesker og gøre os til robotter. Angsten for at skille sig ud er større end nogensinde før, og derfor er Sabotør sat i verden for at kæmpe for mennesket, for menneskeligheden samt give alle de udstødte en stemme. Med finurlige, aggressive, melodiøse og medrivende kompositioner gør Sabotør netop dette i løbet af albummets 50 minutter. Med numre som “Robot”, “Arbejde Gør Fri” og pladens måske bedste nummer, “Sabbatår”, får de skabt stof til eftertanke hos lytteren gennem deres punkede og fint fremførte hardrockunivers. Hvor er vores samfund blevet af? Hvad med solidariteten? Og står ungdommen bare og kigger på, mens de kun tænker på dem selv? Det føles umiddelbart nærliggende at sammenligne med hiphopgruppen Malk de Koijns samfundskritiske tekstunivers og humor samt rapperen Natasjas ditto. Bare i flabet rockversion, selvfølgelig. De fede riffs, den fede dynamik, den fantastisk fede lyd og ikke mindst de underfundige tekster er ret så medrivende. Og det bliver bestemt ikke dårligere af, at trioen selv har stået for det hele. Alt fra produktion og indspilning til optagelse af videoer og tegning af cover har bandet selv sat i værk. Hatten af for det.

Har vi ikke hørt det før?

Skyggekæmper er umiddelbart en plade, der imponerer. Hele pakken og historien om bandet er bestemt ikke uinteressant. Men jeg må også være ærlig og sige, at det hele også virker en anelse fortærsket og lettere brugt. Der er ikke rigtig nogen overraskelser. Bevares, dette er bestemt ikke en dårlig plade, men et rockband, der sætter sig op mod systemet og råber højt for at vække alle os zombier – det er altså hørt før. Skyggekæmper er et af de bedre opråb, der er kommet de seneste år. Især fra et dansk band. Den ros skal Sabotør have. Men specielt original er ideen ikke. På det soniske plan skiller de sig måske en anelse ud med deres trestemmige bas og lidt lapsteel her og der, men trods de medrivende og opfindsomme toner er Skyggekæmper kun et godt bidrag til en nødvendig kamp og desværre ikke nogen langtidsholdbar plade. Alt for store dele af dette oprør er nemlig både set og hørt før.