Rumplepot - Metal Über Alles

Metal Über Alles

Udkom

Type:Demo
Spilletid:44:25
Antal numre:13

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Nu spørger du nok dig selv hvorfor dælen et tysk band har sendt et demo til en dansk hjemmeside, men Rumplepot kommer ikke fra pølselandet, men fra vor egen lille andedam. Forestil dig Rammstein og Manowar jamme sammen samtidigt med at de har fået et par pils for meget. Langt ude? - Ja, men det er musikken sgu' også; tunge riffs parer sig med technoagtige beats og underlagt med en blanding af tysk, engelsk og sønderjysk vokal. Du har sikkert allerede nu fattet at vi ikke har med verdens mest alvorlige band at gøre, men det her er ikke nogen Red Warszawa klon. Musikken er faktisk helt OK gennemført og på ingen tid lyder det som om det lavet i en brandert på lillebrors båndoptager. Teksterne vil nok kun tiltale den tysk talende del af befolkningen, da der mest synges på vore sydlige naboers barske sprog. Men hvis du ikke tager alting for pisse seriøst hvad der har med metal at gøre skal skiven nok kunne give dig et par skønne stunder i selskab med numre som "Dr. Krystnof" og "Black Unicorn".

Kommentarer (2)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Det er nemlig rigtig! jeg

Det er nemlig rigtig! jeg tror jeg kender forsangeren.
Kan bestilles og købes hos
Musik Greven
Lille rådhusgade 12 st.tv.
6400 Sønderborg

Ambush666

Ambush666

Indlæg: 10

jep totalt pitbull massacre!!

jep totalt pitbull massacre!!! ;-)