Vi er Rage og vi er tilbage, sådan lyder meldingen fra det tyske metal band

Efter endnu en rokade i bandet, lyder Rage stærkere end de har gjort længe

Efter 15 år valgte Victor Smolski og Andre Hilgers sidste år at forlade Rage, og lade Peter ”Peavey” Wagner, stå tilbage med bandet, som det er sket et par gange før i bandets karrierer.

Nu her lidt over et år efter er Rage så ude med The Devil Strikes Again, og i dag består bandet af Marcos Rodriguez på guitar og Vassilios "Lucky" Maniatopoulos på trommer, og så selvfølgelig Hr. Wagner på bas og vokal.

Med udgivelsen af The Devil Strikes Again, lyder Rage så magtfulde og stærke som de var på Secrets af A Weird World (1989), Trapped (1992) og Missing Link (1993). Og bandet er kommet med følgende udtalelse: Vi er Rage og vi er tilbage.

Rage viser fordoms styrke, på The Devil Strikes Again

Ballet åbnes med titel sangen ”The Devil Strikes Again” der blæser alt omkuld, med sit hidsige tempo og sublime guitar spil fra Marcos Rodriguez. Det arbejde han ligger i sangen er blot en forsmag på hvad resten af albummet har at byde på.

De følgende to sange er meget lig hinanden i stilen, med undtagelse af tilsætningen af en akustisk guitar i "My Way". Rodriguez fortsætter med at fremvise sine evner, mens Peter "Peavy" Wagner’s vokal lyder mere naturlig, og passer bedre ind i melodien end den gjorde i "The Devil Strikes Again".

"Ocean Fuld af Tears" er en af de sange der skiller sig ud på albummet. Alt synes at passe perfekt sammen, lige fra vokalerne og til det instrumentale arbejde, og på dette nummer viser bandet alt det som de gerne vil stå for. Det næste nummer, "Deaf, Dumb og Blind", fortsætter hvor "Ocean Fuld af Tears" slap, det er en fremragende sang, der igen viser, hvor hurtigt bandet er blevet til en sammentømret enhed.

Når man kommer cirka halvvejs igennem albummet går det op for en hvor meget bandet brænder igennem på The Devil Strikes Back. Tilførelsen af Marcos Rodriguez og Vassilios "Lucky" Maniatopoulos, viser sig at være det perfekte match og de har bragt fornyet energi og tyngde ind i bandet. Selvfølgelig skal vi ikke glemme Peter "Peavy" Wagner der står i spidsen for bandet, som han har gjort det siden 1984. Hans stemme er, på steder, lidt inkonsekvent, men når han får det rigtige brøl sat op, så viser han hvor god en forsanger han egentligt er. Time of Darkness", er en af de sange der per automatik får en til at sidde og nikke med til rytmerne. Wagners vokal skinner igennem på sangen, og man kan føle den lidenskab, der ligger i teksten. "The Dark Side Of The Sun" afslutter albummet på fornem vis. Den minder lidt om titel nummeret, det er tempofyldt, og omkvædet, vil sandsynligvis sætte sig fast i dit hoved, som det gjorde i mit.

Rage er tilbage, så lad os håbe at dette line up kan holde længe.

Rage var en del af den tyske heavy/speed/powe metal scene der dukkede op i begyndelsen og frem til midten af 1980'erne, sammen med bands som Helloween, Running Wild, Blind Guardian og Grave Digger. Og med The Devil Strikes Again, beviser Peavey og Co at de stadig er fanebærer i denne flok af tyske metal bands. At Rage leger med djævelen får mig til at kaste 8 kranier efter dette solide metal album. Fortsætter Rage med at lave handler med djævelen, så er der grobund for noget stort de næste år.