Canadiske debutanter leverer stærke riffs og fandens god smadder!

Solid debut!

 Jeg lægger hovedet på blokken og kommer med en påstand: Der er nok ikke så hamrende mange, der kender Phylactery. Men det kan de komme til. Det skal de faktisk! For den canadiske trio, der blev dannet i Alberta i 2013 har lige udgivet deres debutalbum, og det er bestemt ikke tosset.

"One, two, three, four - AAARRRGGGHHH!"

I skrivende stund har Phylactery beskedne 339 likes på fjæsbogen. Det undrer undertegnede overordentligt meget, da de 36 debutant-minutter, der udgør Necromancy Enthroned er ren nydelse fra ende til anden.

Den meget thrashede approach til klassisk death metal er som udgangspunkt aldrig nogen helt dårlig ide, men flere virkemidler fra Edmonton-bandets side løfter den gode ide helt derop, hvor dødsenglene growler. Hvert eneste nummer består af tonsende, eksplosive riffs, dundrende og velspillede trommer samt dæmonisk, frådende growl. Faktisk i en sådan grad, at pladen, på et musisk plan, minder meget om noget af det ældste Slayer, mens produktionen ligger uhyre tæt på at have præcis samme lyd som legendariske Kill 'Em All af.... Okay, hvis du ikke kender bandet bag det album, er det sgu også lige meget.

Lyt til pladens to første numre - det sublime åbningsnummer "Risen Restless Dead" og den bindegale efterfølger "Wisdom of Heretics." Så har du et rigtigt godt billede af, hvad Phylactery er for en størrelse. Og lyt endelig videre. Du bliver ikke skuffet! Især ikke hvis du hører alle 36 minutter, der på fedeste vis afrundes med riff-bombardementet "Eat Of My Disease" - et nummer, der med garanti vil få din kiropraktor til at bruge billeder af lige netop din nakke på næste internationale konference om headbanging-skader!

Ærlighed varer længst

Stilmæssigt opfindes der ikke nye dybe tallerkner eller hjul, der er mere runde end dem, verden allerede kender til, men på denne slags skive behøves det heller ikke. Ingen grund til stor poesi på det tekstmæssige plan. Ej heller nogen grund til lange, indviklede kompositioner, der giver lytteren lyst til at rense afløb eller lave andre overspringshandlinger. Nej, Necromancy Enthroned holder hele vejen på grund af de kaskader af kompromisløse og satans hurtige riffs, man får smidt i hovedet. Det holder, fordi produktet er fuldkommen ægte uden noget som helst pis eller svinkeærinder. Det holder, fordi det er ægte og ærligt!

Albummet prøver ikke at være noget, det ikke er. Ganske enkelt. Det er en smuk forening af thrash og død med fede riffs og melodier med gode, langtidsholdbare hooks, og det er en fandens stærk bedrift af et debuterende band. Prøv det før din nabo.