Så er ventetiden slut for Mayhem-fans.
Historien om norske Mayhem hører ikke til blandt de mest almindelige; Black metal-pionererne blev dannet i 1984, og siden har deres historie været yderst kontroversiel med vanvittige og voldelige sceneoptrædener, forsanger Per Yngve Olins selvmord i 1991 og ikke mindst det efterfølgende mord på guitarist Øystein Aarseth i 1993 - begået af tidligere medlem Varg Vikernes....!
Sidenhen er der løbet meget vand under broen. Efter de tragiske hændelser drev de resterende medlemmer bandet videre, og toppede på alle måder med mesterværket Ordo Ad Chao fra 2007. Siden da har der været stille i den norske lejr, men nu er de, langt om længe, klar med et nyt album, Esoteric Warfare, og selvom det ikke er på niveau med forgængeren, er der stadig en masse gode ting at komme efter.
Som udgangspunkt er det Mayhem, som vi kender dem fra forrige album; Lyden er skrabet, primitiv og ikke mindst fandens dyster - lige som det skal være, når vi snakker Mayhem og black metal af denne kaliber. Lige fra første tørre akkord og første hæse strofe fra Necrobutchers mund, er vi inde i et svært tilgængeligt lydunivers. Et univers man umiddelbart ikke føler sig velkommen i, men har svært ved ikke at blive draget af.
Skiven er af den slags, der kræver tid og fordybelse før gevinsten kommer. Men så venter der til gengæld også en ganske dejlig omgang Mayhem, som ikke er helt tosset. Især første halvdel af skiven er temmelig gennemført eksekveret, mens den sidste desværre kommer til at fremstå en anelse rodet. Men når det så er sagt, så er Esoteric Warfare en mere homogen skive end nogle af dens forgængere, som havde det med stikke ud i forskellige retninger, og være en anelse eksperimenterende i deres udtryk. Er det så en god eller en dårlig ting? Døm selv. Mayhem har været vidt omkring, og der findes nok ikke to fans med nøjagtig samme opfattelse af bandets musik.
De fleste Mayhem-kendere vil nok mene, at Ordo Ad Chao er deres absolut bedste, og det bliver de nok ved med et lille stykke tid endnu, da denne nye skive ikke helt kan måle sig med hovedværket. Og er man allermest til det ældre Mayhem, så er Esoteric Warfare en skive der godt kan springes over, da der som skrevet ikke eksperimenteres så meget. Men alt i alt en udmærket skive fra legenderne, der fortsætter i samme spor, men desværre ikke holder samme høje niveau pladen ud.
Mayhem - Trinity
