League of Distortion - League of Distortion

League of Distortion

· Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Nü Metal/Rock
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Forvrænget fusionsprojekt

Som Fugl Phoenix er et nyt fusionsprojekt endnu engang steget op af pandemiens aske. I denne ombæring er vi i selskab med tysk-amerikanske Anna Brunner, der tilbage i 2017 trådte ind på den symfoniske metalscene med sine fortolkninger af blandt andre Adele, Rihanna og Lady Gaga som den ukendte fjerdedel af ”supergruppen” Exit Eden. Det nye projekt involverer også guitarist Jim Müller, der til dagligt slår sine folder i det tyske hard rockensemble Kissin’ Dynamite. Udgivet i samarbejde med mægtige Napalm Records, kredser albummet (surprise, surprise) i høj grad om Brunners karakteristisk forvrængede power-vokal. Tilbage står spørgsmålet, hvorvidt League of Distortion består tryktesten eller i lighed med Exit Eden forgår i glemslens tåger.

Marquis de Sades disciple

Til tonerne af den hylende ulv opstilles det klassiske skisma mellem jæger og bytte på førstesinglen ”Wolf or Lamb”. Selve lydsporet udgøres af et monotont instrumentalbeat, der bærer markante ligheder med tyske voksenfilm i B-kvalitet. Paradoksalt nok er der ikke just tale om revanche under ”My Revenge”, der med sin udtalte Nü Metal/Industrial sound ganske vist fremhæver Müllers guitar, men samtidig afslører det endimensionelle trommespil, hvor vi på det nærmeste kan tælle takterne. Til gengæld er der noget mere kant og personlighed i et nummer som ”It Hurts so Good”, der bedst kan beskrives som en visit i Marquis de Sades obskøne univers i selskab med Marilyn Manson og Jennifer ”Gen” Zimmerman fra Genitorturers.

Hvis førnævnte oplevelse syntes mærkværdig, bevæger vi os hernæst videre over i det decideret bizarre. Forestil dig følgende: Anders Matthesens Kefir slår muntert tonen an på mandolin, inden et nonnekor tager over og efterfølgende sender stafetten videre til Zack de la Rocha, der til lejligheden har fået skrevet tekster af henholdsvis Lzzy Hale og Alecia Beth Moore, bedre kendt som Pink – og voilà, så har du grundessensen af ”I’m a Bitch”. Symptomatisk for albummet som helhed bokser Brunner i en til to vægtklasser over sin egen. Der kan således, udover Hale, trækkes tråde til navne som Taylor Momsen, Casandra Carson og Gwen Stefani fra hendes tid i No Doubt.

Vi skal naturligvis heller ikke snydes for den obligatoriske sjæler i form af ”Sin”, der med sine støvede ”slo mo” vokaleffekter faktisk fungerer overraskende godt. Samspillet med Müller får tillige gunstigere arbejdsbetingelser, da den efterhånden enerverende distortion sound glimrer ved sit fravær. Som førnævnte Matthesen engang har udtalt, er sex og stilhed begge fornøjelser med bedrøvelig kort levetid. En sandhed, der bekræftes af de tilbagevendte lydforvrængninger på den konkluderende ”Do You Think I Fuckin Care”. Med såkaldt sensuelt nedtonet vokal henledes tankerne på en version af Britney Spears’ ”Toxic”, der nok ikke burde have overlevet den endelige redigering. Der høres ganske vist interessante elementer undervejs, men med fare for at gentage mig selv, vil nummeret alt for meget og strækker sig langt ud over egne evner.

Forbuden frugt smager nu engang bedst

Exit Eden fungerede til dels, fordi præmissen for gruppens eksistensberettigelse var fortolkning af allerede tryktestede numre med gennemslagskraft og hitpotentiale. Med League of Distortion er Anna til gengæld tvunget til at brolægge vejen i takt med, at hun betræder den. En opgave hun kun til dels formår at løse. Konceptet med de evigt tilstedeværende forvrængningseffekter virker som nåle i øregangene, og den grænsesøgende udtryksform camouflerer kun i ringe grad hendes vokale begrænsninger. Produktionen er der som sådan ikke så meget udsætte på, hvorimod mixet sejler rundt. Trommens tydelighed høres kun sjældent, mens Jim Müllers participation i projektet forekommer komplet anonym grundet…ja, just præcis – forvrængningseffekterne! Det vækker derfor lige dele undren og bekymring, at Leaugue of Distortion ikke blot skal agere første forsvarslinje for Kamelot, der kigger forbi Gimle til foråret. Brunner har endda ved adskillige lejligheder gæsteoptrådt for amerikanerne, og kan dermed tænkes at gentage ”kunststykket” under en de mest imødesete koncerter i årevis…Uha-uha!

Tracklist

  1. Wolf Or Lamb
  2. My Revenge
  3. It Hurts So Good (feat. Christoph Wieczorek/Annisokay)
  4. L.O.D.
  5. I'm A Bitch
  6. Rebel By Choice
  7. Solitary Confinement
  8. SIN
  9. The Bitter End
  10. Do You Really Think I Fuckin' Care

Kommentarer (1)

Sure Mustaine

En rigtig so.

Hold da helt fast hun er frygtelig. Tænk at vågne op ved siden af sådan en madam efter en våd aften på Ægirs Bodega.