Bonded by Blood
Krisiun består af de tre brødre Moyses, Max og Alex. De har siden ’93 serveret tænderraslende tech-death, og de beviser på album nummer 11, at de kun er blevet bedre. Jeg har det seneste år siddet med mange forskellige død og black bands fra Sydamerika, og helledusseda det har været en pinlig omgang. Derfor er det fabelagtigt endelig at få et album derfra, der virker til at være seriøst og ikke bare en omgang larm skabt i en seriøs kokain-og-tequila-rus. Scourge of the Enthroned er som et overgreb, hver sang er et frontalt angreb på alle dine sanser, men det er også et album, der vækker din indre masochist, for det er den slags overgreb, som man nyder!
Hvem drikker egentligt ny vin?
Hvis man tager analytikerbrillerne på, så er der – som sådan – ikke noget nyt eller nyskabende ved Scourge of the Enthroned. Der er ikke noget, som ikke er gjort før, og man kan tydeligt ane, at de ”blot” har bygget videre på den lyd, som Sepultura startede med Chaos A.D. Men det er totalt ligegyldigt, for de tre brødre serverer deres dødsmetal, med en så finessepræget aggression samt et teknisk snilde, der gør, at det er fløjtende ligegyldigt, om det er gammel vin på nye flasker. Tag et nummer som ”Demonic III”, der river din rygrad ud, og tæver dig med den bagefter, eller ”Abyssmal Misery (Foretold Destiny)” der med sin skæve jazzrytme får dit sanseapparat til at lukke ned. For slet ikke at tale om det sidste nummer, ”Whirlwind of Immortality”, der vitterligt er en tornado af ødelæggelse, hvilket nummeret virkelig slår fast det sidste minut af dets levetid, hvor samtlige instrumenter slås om at være hurtigst og mest brutal. Selvom bandet selv nøjes med at betegne sig som dødsmetal, så er det at gøre sig selv uret. Vi er ude i noget meget mere specifikt, for man kan høre den thrash-baggrund, som det er bygget på, men man kan også fornemme Floridas tropeluft samt noget kulde fra Norge, alt sammen pakket ind i en jazzmusikers lucide drømmeverden. Blackened death-thrash? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg slet ikke kan få armene ned over Krisiun! Det er så tydeligt, at de tre brødre her elsker at spille med hinanden, og at de fungerer som en helt utroligt velsmurt maskine, hvor de kender hinandens ekspertiser ud og ind, og derfor bare kan spille røven ud af bukserne!
Køb for helvede, køb!
Jeg har ventet i lidt over ni måneder på at sidde med et album, hvor jeg virkeligt følte, at det var årets guldkorn. Endeligt skete det! Jeg tror simpelthen ikke, at de sidste 3 måneder af 2018 kan klemmes et album ud, der er så godt som dette! Og selv hvis det skulle ske Så for pokker da, få fat i det album! Om det er digitalt eller nodehæfte er ligegyldigt, bare lyt!