Keep Of Kalessin spiller koncert ved Slag-Town Slays Fest 2024 .
Keep Of Kalessin - Kolossus

Kolossus

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Melodic Black Metal
Spilletid:54:20
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Da bandet udgav deres forrige album "Armada" i 2006, var det en positiv overraskelse at et så ungt band kunne levere en ambitiøs skive. Om bandet så kunne holde de høje forventninger man havde til en efterfølger i hævd skulle blive interessant.

Interessant er netop også kodeordet hvad angår denne skive, de utroligt mange detaljer og facetter man har fået flettet ind i sangene denne gang er ikke andet en mageløst. Bandet opererer fuldstændig tværs gennem de forskellige genrer med en lethed der giver musikken en dybde der dog stadig falder en let i øregangen. At snakke om et Death/Black Metal band ville være tåbeligt da disse elementer, selvom de er til stede, ikke er dominante, men blot ekstra elementer i et musikalsk overflødighedshorn fuld af progressive og symfoniske indslag der uden tvivl vil gøre "Kolosus" til et Opus Magnum.

Musikken på "Kolosus" leder tankerne hen på værker som Emperor’s "IX Equillibrium", Enslaved’s "Eld" og diverse Rush plader fra senhalvfjerdserne. Men at sige at pladen lyder som disse vil dog også være forkert da bandet har kreeret en unik lyd, man bør derfor kun tage disse henvisninger til dem som en ren reference af stil. Bandet skaber en unik collage af ekstreme trommerytmer blandet med svulstige og episke guitarmelodier, samt der drages her og der også indflydelser fra østens mere eksotiske melodier som i titelsangen. Pladen holdes også smart sammen af den gentagne brug af samme i starten såvel som slutningen af pladen på numrene "Origin" og "Ascendant". Medens et nummer som "A New Empire’s Birth" er den perfekte sammenblanding af Black Metal, Progressive Rock og symfonisk storhed.

Sådan kunne man ævle ved i timevis, men i stedet for at kede dig kære læser, så lad det være sagt at dette album holder fra ende til anden. Og hvor mange nye plader kan man sige det om nu til dags.