Bandets første udgivelse for deres nye label markerer et retningsskift til de helt gamle dage. Man tager tydeligvis inspiration fra plader som "Into The Grave" og "You’ll Never See..."

Men hvis jeg skal være hudløs ærlig har jeg lidt svært ved at finde den magi som disse skiver står for, hvilket er lidt ærgerligt, da bandet jo udgav en genial plade med "As Rapture Comes". Men denne gang har man valgt at fokusere mere på det rå og brutale, hvilket betyder at den velkendte Stokholm Groove kommer en smule til kort på "Dominion VIII". Pladens umiddelbare svage punkt er at der er en latent mangel på rigtige hits som for eksempel "Haunted", "Soulless" eller ""Turning Black". I stedet er de fleste sange baseret efter den samme model, hvilket giver pladen en noget ansigtsløs karakter. Eneste nummer hvorpå man rigtig bevæger sig ud af standard dødskorsettet er det afsluttende semititelnummer "8th Dominion", der starter med en dyster ren guitar a'la Slayer’s "Spill The Blood" og vokser over i et mere tonsende groove.