Dio - Master Of The Moon

Master Of The Moon

/ Scanbox Entertainment · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Hard rock
Spilletid:46:10
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 6/10 baseret på 1 stemme.

Heavy Metallets Grand Old Man er igen tilbage med hans opfølger til "Killing The Dragon", som af mange blev anset som hans tilbagevenden til den gamle stil. Men inden du tror, at manden har lavet en nøjagtig kopi af dette, eller hans tilbedte "Holy Diver" og "Last In Line" plader, så lad det være sagt, at dette nok må anses for at være mandens mest doomede solo skive, men også en af hans tungeste til dato. Hvis man endelig skal sammenligne pladen med tidligere materiale, ville "Lock Up The Wolves" og hans sidste Sabbath ofring, "Dehumanizer", være de skiver der kommer tættest på at opsummere skivens stemning og lyd. Derfor er "Master of the Moon" også en af de mest dystre plader jeg har hørt under Dio navnet, men manden har dog bibeholdt alle de karakteristika han er kendt og elsket for. Starten går med den rockende "One More For The Road", som er en lige ud af landevejen sang med et svingende omkvæd der råber på at blive spillet live. Derefter svinges der over i den helt anden retning med den mere komplekse titelsang, der tager et par gennemlytninger for at gå ind på rygmarven. Et nummer der stikker meget ud er den, i et højere tempo end resten agerende, "Living A Lie", som dog stadigvæk er langt fra at være et speed nummer. Ellers regerer den klassiske midtempo groove som bedst kommer frem i det rigtig lækre "The Eyes", som må siges at være det bedste nummer på pladen på grund af den iørefaldende melodi man her har kreeret. Et stort plus for skiven må også siges at være den meget naturlige lyd som mesteren selv har stået for. Det er nok den bedste Dio produktion nogensinde, hvilket ikke siger så lidt, med hans tidligere værker i mente. Alt i alt er det ikke mandens bedste værk, men stadigvæk milevidt væk fra metervare eller fra at være et middelmådigt værk. Så kan man tage med i køb, at sangene ikke bryder nogen nye rekorder i tempo, men bare er interesseret i et fedt og tidløst Heavy Metal album, kan du ikke gå meget galt i byen ved at investere i dette album.

Kommentarer (4)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Killing the Dragon var for

Killing the Dragon var for mig virkelig en tilbage venden til hans bedste tider og det er netop Holy Diver tiden. Dette her er ikke en af hans bedste plader, nej det er en af hans dårligste. Lock Up The... er måske en anelse ringere. Endda den halv ringe Magica er bedre. Dio skal sgu ikke spille Doom, han skal spille Heavy Metal.

Keitel gav Dio - Master Of The Moon 6/10.

Purpur0075

Indlæg: 109

What the fuck, glæder mig i

What the fuck, glæder mig i hvert fald til at høre den nye skive!! Dio er mesteren.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

#Det er nok min smag, der er

#Det er nok min smag, der er gal med- Da Dio for kanon kritik i alle relevante blade. Men en slow motion Dio er bare ikke mig.

Keitel gav Dio - Master Of The Moon 6/10.

Ole Bach

Indlæg: 236

Dio er blevet lidt trist i

Dio er blevet lidt trist i det, men jeg har nu heller ikke dyrket ham ret meget.O.B.