Darkthrone - Panzerfaust

Panzerfaust

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Rock
Antal numre:7

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 2 stemmer.

Darkthrone, vil jeg tro, er en kendt institution blandt heavymetal.dk`s brugere. Deres umiskendelige lyd (flere vil nok mene ringe lyd) og rygte for diverse kriminelle handlinger og udtalelser i alverdens musikblade har gjort dem kult figurer blandt mange Black Metal tilhængere. Panzerfaust, der var bandets første udgivelse på Moonfog Records i `95, bærer ikke præg af den store udvikling hvis man har lyttet til Darkthrone`s fire tidligere udgivelser. Der bydes på den typiske Celtic Frost inspirerede Black Metal uden omsvøb. Panzerfaust har dog en enkelt lille detalje som den kun deler med forgængeren Transilvanian Hunger nemlig, at berømt berygtede Varg Vikernes har skrevet teksten til en del af albummet. I dette tilfælde er der tale om det sjette nummer, "Quintessence", fra Panzerfaust. Panzerfaust skulle efter Fenriz eget udsagn være udelukkende indspillet af ham, lige med undtagelse af vokalen. Smider man pladen på skal man lede meget længe efter nyskabelse. Hvor bandets sidste par udgivelser har været præget af Heavy Metal og tildels Crust inspirationer, er der på Panzerfaust endnu intet at spore af den slags. Er du fan af kompromisløs Black Metal uden de store nyskabelser eller gerne ser færre episke indslag, som vi kender fra mange andre store Black Metal, så er Panzerfaust perfekt for dig.

Kommentarer (1)

metalfreak

Tidligere anmelder

Indlæg: 27

Det her album fortjerne ikke

Det her album fortjerne ikke mindre end 100%. Det er et fantastisk Black Metal udspil. Selvom de mest kendte albums er de første 4 er det mig en gåde at dette album ikke har fået ligeså meget opmærksomhed som de første 4. Albummet minder meget om dens forgænger transylvanian hunger. Det er her en Darkthrone klassiker og er et must have i en hver Black Metal fans samling af skiver ;)

metalfreak gav Darkthrone - Panzerfaust 10/10.