Svenske Crossfade spiller en gang blød rock med visse pop elementer. Umiddelbart ikke en genre jeg normalt høre, og derfor var bekendtskabet med Crossfades seneste skive Secret Love lidt af en udfordring. Bandet blev dannet tilbage i 1999, og Secret Love er andet album fra bandet.

Stilen på Secret Love om Toto og Sting, altså lyttervenlig, blød rock, med et vidst 70’er tvist. Lad mig bare her sige, at det var lidt en prøvelse for mig at komme igennem skiven, da jeg mest af alt synes, den lyder som noget man kunne komme ud for i melodigranprix sammenhænge. Vokalen er melodisk og ren, trommerne køre en blød rock rytme, guitaren veksler mellem soloer og en mere tilbagetrukket rolle. Derudover er der brugt flittigt af både blæseinstrumenter og kor. Den første gang jeg hørte skiven, kom jeg straks til at tænke på Thomas Helmig, og den er ikke helt forkert, da både vokalen og rytmerne minder om hans musik. Derudover bliver trompeten flittigt brugt på især Brave New World, og giver derved nummeret en mere jazzet præg ala Moonjam.

Jeg må indrømme, det er svært for mig at sætte mig ind i Secret Loves univers, da stilen på Secret Love ikke er noget, som jeg selv vil kunne finde på at høre. Derudover må jeg sige, at jeg flere steder kedede mig gevaldigt, og bare glædede mig til at få skiven overstået, da den på ingen måde taler til mig. Hvis man sidder og er fans af genren, er der måske noget at hente på Secret Love, selvom jeg nu selv vil gå over i noget Sting eller Toto, for jeg vil hellere have den ægte vare, end noget som har et cover lignende præg. Til sidst vil jeg sige, at jeg sandsynligvis ikke er den bedste til jobbet, hvad angår anmeldelse af Secret Love, da jeg har svært ved at relatere til stilen, men hvis jeg prøver at lukke øjnene, og ligger alle fordomme væk, kan jeg alligevel ikke give Crossfade mere end 60 % for Secret Love, da jeg mangler fornyelse, og det meste af skiven lyder som en gang cover af andre bands.