Blind Guardian spiller koncert i Gimle, Roskilde .
Blind Guardian - Imaginations Through The Looking Glass

Imaginations Through The Looking Glass

· Udkom

Type:DVD
Genrer:Power metal, Speed metal
Spilletid:240
Antal numre:36

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Så kom den endelig DVD'en jeg har ventet på, med størst længsel efter det sidste års penge. Og heldigvis er den alle pengene værd og mere til. Det er simpelthen en af de bedste musik DVD'er/videoer der nogensinde er udgivet.

"Imaginations..." er en livekoncert fra sidste års Blind Guardian Festival i Coburg, hvor de i to dage begejstrede deres fans med forskellige setlister. Her på DVD'en er så de bedste sange kommet med på. DVD'en er underlagt det helt utrolige lys show, den fede lyd (som her er foreviget i 5.1 Surround Sound), "catwalken" fra scenen og ikke mindst de helt utrolige Blind Guardian fans, som nok er nogle af de mest entusiastiske af slagsen. Der bliver skrålet, sunget og råbt med som jeg aldrig har set eller hørt før. Som man nok kan regne ud, bliver der spillet et hav af klassikere, som spænder helt fra deres lidt amatøragtige Speed Metal tider, til deres mere progressive toner nu til dags. Men især de gamle klassikere som "Valhalla" (hvor Publikum skråler -Valhalla- Deliverence... flere minutter efter sangen er stoppet), samt de seks sange fra deres bedste plade "Imaginations From The Other Side" som er mine favoritter. Selvfølgelig ingen Guardian koncert uden "The Bard's Song", hvor publikum vanen tro synger det meste af sangen, så mindes jeg tilbage på min bedste koncert oplevelse nogensinde, da jeg til Guardian koncert i København fik lov af Hansi at få mikrofonen og synge "The Bard Song", hvor jeg selvfølgelig ikke kunne få et kvæk frem (nok også bedst for alle). Denne sang kan få vand i øjnene på selv det sejeste Metal Head. Derudover kan nævnes, at de spillede den enorm lange og giga svære "...And Then There Was Silence", og det til perfektion. Selvfølgelig bliver vi også taget tilbage til Midgård i "Lord Of The Rings". Den sang har selvfølgelig heller aldrig været så populær som netop i disse år, så publikum går helt amok med skønsang igen. Guardian, eller de blinde gardiner som de også bliver kaldt, leverer en pragtfuld koncertoplevelse, hvor vi der ikke var der kun kan drømme os tilbage til Midgård - undskyld, Coburg.

Ikke nok med det, så kommer DVD'en i Digi Book med en ekstra DVD, hvor der er Making Of's på, backstage scener, samt fire ekstra numre, hvor det ene, "Majesty", er fra Wacken for 2 år siden - også et af de aller bedste numre.

Simpelthen årets DVD. Købetvang for alle der er til Melodic, Speed, Heavy, Progressiv Metal. Man kan ikke blive skuffet!

Kommentarer (3)

MGS

MGS

Indlæg: 180

Ja, der er da vist dømt

Ja, der er da vist dømt købetvang her...

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

jeps fed anmeldelse af et af

jeps fed anmeldelse af et af verdens bedste Power Metal bands som altid har leveret varen

Ole Bach

Indlæg: 236

hm hm

hm hm