Tag med ind i det evige mørke
Vi har set før at bands opkalder sig efter mordsager, og det er hvad The Black Daliah Murder har gjort. De blev dannet i 2000 i Waterford, USA, og spiller en slags blanding af melodød og metalcore. Det startede i det små, med deres debutalbum, og i dag er de verdenskendte, og har for nylig udgivet deres sjette album. Det hedder Everblack, og det er ikke så ringe endda. Vi lægger hårdt ud på "Hell Is Where She Waits for me", som dog har en lidt langsom start.
Efter introen går det straks meget hurtigere, men uden at det er et kaos (som jeg ærlig talt forventede). Der er også et tungt stykke, som virker ganske godt sammen med det ellers meget hurtige nummer. Vi er efter guitarsoloen tilbage i det hurtige. Det minder meget om det før det langsomme stykke, men man keder sig dog ikke alligevel. Næste nummer, "Goat Of Departure", starter i en black metal stil, som hurtigt udvikler sig i en mindre voldsom retning. Vi ser dog det black metal-lignende igen, og det bliver generelt en rigtig god blanding, som de fleste kan være med på. Tredje nummer har en lidt langsommere intro. Det hedder "Into The Everblack", og her udemærker vokalen sig, ikke så meget på hans ganske fine growl (eller scream), men på udholdenhed. Han holder rigtig længe, og der giver noget intensitet til den i forvejen hurtige sang. Gennem albummet oplever vi god variation, blandt andet en tung melodi på "Phantom Limb Masturbation", og det går hurtigt igen på "Control".
Der er fart på gennem hele albummet, uden at det bliver kaotisk, hvilket jeg synes er albummets bedste egenskab. Man keder sig kort sagt aldrig. Guitarsoloerne er også ganske gode, og selvom vokalen er uforståelig, så gør den ikke ondt i ørene. Der kommer endda også lidt klaver på "Every Rope Is A Noose". Sidste nummer, "Map Of Scars", har et mere atmosfærisk udtryk. Det går lidt langsommere, men det er stadig lige voldsomt. Der kommer mere fart på i verset, mens omkvædene er atmosfæriske. De bevæger sig lidt væk fra hvad de ellers laver på Everblack, og det synes jeg virker som en fin slutning. En slags "Hey, vi kan også det her", som nok ikke er nødvendig, men bestemt heller ikke kritisabel. The Black Daliah Murder slipper rigtig godt af sted med Everblack, og jeg forstår godt alt den hype der har været omkring albummet.
Det er gennemført, velspillet, varieret og på et niveau hvor alle kan være med, selv de mest ekstreme fans. Everblack kan anbefales hvis man er ny i de ekstreme genrer, men vil også være et godt køb for hærdede fans.
Trackliste
1. In Hell Is Where She Waits for Me
2. Goat of Departure
3. Into the Everblack
4. Raped in Hatred by Vines of Thorn
5. Phantom Limb Masturbation
6. Control
7. Blood Mine
8. Every Rope a Noose
9. Their Beloved Absentee
10. Map Of Scars
Musikvideoen til Goat Of Departure er væsentlig mere sær end selve sangen.
