Kan vafler være trve?

Belgien er kendt for mange ting. Tintin, vafler, øl, verdens grimmeste by og så en lille fyr, der tisser dagen lang. Noget de færreste nok tænker på, når de tænker på Belgien, er black metal. Det kan da sagtens være derfor, at belgiske Archaic Oath lyder som et sammensurium af forskellige skandinaviske bands. Bandet er spritnyt, så det er meget begrænset, hvor meget info man kan finde om dem, men medlemmerne er da kendt fra andre projekter såsom Marche Funèbre, Lhaäd og Rituals of the Dead Hand. Bevares, ingen af de bands er blandt de mest kendte artister nogensinde, men de har dog været i gang i et par årtier. Nu har de så skabt endnu et projekt, nemlig Archaic Oath. Lad os da se, hvad det kan!

Dissection og vennerne går ind på en bar …

Determined to Death & Beyond er klassisk melo-black taget direkte ud af Sverige – det lader til, at den primære inspirationskilde har været Dissections magnum opus, Storm of The Light’s Bane. Tag nu bare sangen ”Wrath of the Witches”, og fortæl mig, at det ikke minder mistænkeligt meget om ”Where Dead Angels Lie”. Ikke helt nok til at man kan råbe 'plagiat', men alligevel tæt nok på til at selv den mest hørehæmmede metalfan kan høre det.

Det er dog ikke kun Dissection, som Archaic Oath lader til at være stærkt inspirerede af – der er skam også masser af momenter, hvor der er reminiscenser af Immortal, Enthrone Darkness Triumphant-æraen med Dimmu Borgir, Emperor (albummet slutter da også lige med et cover af ”Ye Entrancemperium”) og sågar Amon Amarth sådan anno 2002-2006.

Alt i alt burde Determined to Death & Beyond jo så være et perfekt album, thi det låner jo fra bands og skiver, jeg alle holder utrolig meget af, og man siger jo, at store artister låner, men at endnu større artister stjæler. Så ti kranier til Archaic Oath … Eller hvad?

Determined to Death & Beyond er faktisk en ret sej skive, de første par numre er fyldt med kapow, og d’herrer spiller alle fremragende. Vokalen kunne dog have lidt mere bund i sig, og ærlig talt, så havde jeg personligt snildt kunnet leve uden ”Abyssmal Ascent”, der mestendels virker som et forsøg på at klemme en sjæler ind. Så i grove træk er det et album, der gør mange ting rigtig fint. Men det er altså ikke helt nok bare at smykke sig med lånte fjer, hvilket er det, bandet nu engang gør. Så er jeg med på, at stort set alle de bands, de forsøger at emulere, enten er stoppet eller laver skodmusik nu om stunder, men alligevel …!

Jeg har det lidt med Archaic Oath, som jeg har det med BlackBraid, forstået således at hvis du aldrig har hørt de bands, som de så tydeligt har bygget videre på, så vil du nok synes, at det er det fedeste, du nogensinde har hørt. På den måde kan man som anmelder og ekspert godt komme til at blive misundelig på de utrænede ører. Men ak …!

Jeg beklager, drenge, I kommer 30 år for sent

Hvis Determined to Death & Beyond var udkommet i begyndelsen af 1990'erne, havde det været den vildeste skive – og den var blevet en milepæl inden for genren, uden tvivl. Nu skriver vi så bare lige desværre for Archaic Oath 2026. Derved kan man jo godt argumentere for, at de er cirka 30 år for sent ude. Og jo-jo, Dissection er stoppet, Emperor har ikke lavet ny musik siden 2001, og Amon Amarth, Immortal og Dimmu Borgir er alle jokes nu. Det ændrer dog ikke på, at jeg ikke kan se, hvorfor nogen skulle vælge at sætte Archaic Oath på anlægget, når nu man kunne vælge Storm of the Light’s Bane, Enthrone Darkness Triumphant, At the Heart of Winter, In the Nightside Eclipse eller sågar Fate of Norns i stedet …