Med bandets forrige album "Eclipse" i mente, håbede jeg at man ville tage bandets lyd endnu mere tilbage til rødderne med denne udgivelse. Desværre træder bandet som titlen også hentyder mere stille vande i stedet for, hvilket kort kan beskrives som værende meget opad "Eclipse", bortset fra at man har tonet ned for aggressionerne. I stedet giver bandet en meget afslappet side af dem selv til skue, eneste undtagelserne er blandt pladens første numre der ikke viger tilbage for noget på forgængeren. Men det jeg savner mest på denne plade er dog den eventyrlystne og progressive side man viste på værker som "Elegy" og "Tuonela", disse er her veget tilbage for strikse mere konservative formler. Man har på ingen måde lavet et decideret ringe album, men med bandets fortid kunne man nu godt have ønsket sig lidt mere af finnerne, især fordi de ved live optrædener jo viser at de kan når de vil.