3 inches of Blood fra Canada er klar med endnu et album. Tidligere har de kørt stilen med to vokalister. En der growler og en med fistel-Rob Halford-sound-a-like vokal. Der er skruet ned for growl, og tilbage er kun den lyse vokal fra Cam Pipes, der dog ikke når gamle Halford til sokkeholderne.

Vokalen er meget ensartet, og der er ikke meget variation. I længden bliver det lidt for ensformigt, men hører man et par numre i træk, er musikken dog ganske fed. 3 inches of blood er da også stærkt udskældt pga. vokalen af mange indenfor metal-verdenen.

Der er ingen tvivl om at 3 inches of blood har hørt Judas Priest og lignende bands, og forsøgt at modernisere det lidt, ved at være lidt mere up-tempo. Og det lykkedes da også ganske fint på en god del af numrene på albummet. (Som det i øvrigt også har gjort det på gruppens tidligere albums).

Undertegnede er kæmpe fan af den genre, og 3 Inches of Blood formår da også at sætte gang i det sorte metal-blod i årerne, på en gut som mig. Men som sagt ovenfor: Vokalen er alt for svag til at komme op på topkarakter, og det bliver alt for hurtigt irriterende at høre på. Til tider finder jeg dog at hans skrig er rigtigt fede, når de får et vist "vrængende" præg. Og at manden konsekvent går med cowboyvest med patches (også kaldet tysker-vest?) giver kun ekstra plusser i min bog.

Alligevel vælger jeg at give 3 Inches of Blood 8 skulls, da jeg mener de har formået at lave nogle rigtigt gode numre, og selve musikstilen bliver der desværre lavet alt for lidt af i 2009.

Med en lidt bedre vokal ville karakteren have været helt i top. Kritikere vil mene at 3 Inches of Blood er alt alt for old-school. Men jeg mener at de naturligvis er old-school, og at de trods alt gør det på en rigtig fed måde.