Megaton Sword

Den schweiziske protopower-kvintet Megaton Sword gæstede Danmark til Epic Fest – Chapter 2: Rise of the Raven Beast i 2024 og efterlod i den forbindelse et blivende indtryk hos undertegnede, der slet ikke kunne få armene ned af lutter begejstring. Derfor var der slet ingen tvivl om, at Heavymetal.dk’s udsendte anmelder skulle drage afsted til Metal Forces i Hamborg for at opleve disse dygtige musikere igen. Da bandet så indtog scenen klokken 17 nul dut – præcis som planlagt – var forventningens glæde altså tilsvarende høj. Skuffelsen slog derfor endnu hårdere, da man under første nummer, “The Raving Light of Day” fra anmelderroste Might & Power (2023), kun kunne høre Dan Thundersteels bragende trommespil, der druknede alt, der tilnærmelsesvis kunne ligne en melodi. På trods af denne lydmæssige skavank gjorde de fem musikere en ihærdig indsats og kom helt ud over scenekanten, hvilket naturligvis faldt i god jord hos publikum, der var mødt talstærkt op og kvitterede med energiske tilråb. Guitarist Seth Angel gav den sågar så meget gas, at han allerede efter tredje nummer, “Verene”, måtte udskifte strengene på sin guitar i en pause, som sanger Uzzy Unchained benyttede til at tage en lille snak med publikum. Det var nok en kærkommen pause, for den stakkels sanger var helt rød i ansigtet, da han gennemgående gjorde sit ypperste for at skære igennem den altoverdøvende trommehvirvel. Først under femte nummer, “Power”, lykkedes det for de øvrige bandmedlemmer at få lydstyrken ned på et velafstemt niveau, og det blev tydeligt, at vi havde med yderst velspillende musikere at gøre. Dette hørtes også på efterfølgende nummer, “For Glory”, der ligeledes var et bevis på bandets samspilsevner. Det var en skam, at schweizerne kun fik vist deres kunnen hen imod koncertens afslutning.

Sætliste:

1. The Raving Light of Day
2. Wastrels
3. Verene
4. Iron Plains
5. Power
6. For Glory
7. Blood Hails Steel - Steel Hails Fire
8. Paristine War

6/10

High Spirits

Et noget overraskende syn mødte Metal Forces-gæsterne, da det amerikanske heavy metal-band High Spirits indtog scenen som aftenens andet indslag. Udseendemæssigt var der ikke meget, der tydede på heavy, for siden Backstreet Boys’ “I Want It That Way” tror jeg ikke, nogen har set så mange mænd i hvide bukser på én gang. Undertegnede blev dog prompte modbevist, da kvintetten lagde fra kaj og bød de fremmødte på veleksekveret guitararbejde, en overskudsagtig highpitch-vokal og en buldrende baslinje, der skar igennem den tordnende trommefront som en varm kniv gennem smør. Bandet levede i det hele taget op til deres navn, for gennemgående udviste alle bandmedlemmer høj musikalitet, spilleglæde og energi, der blev overført direkte til publikum. Særligt bassist Darren Amaya interagerede ivrigt med både sine bandkollegaer og koncertgæsterne, alt mens han dansede rundt på scenen, samtidig med at han leverede en massiv og overbevisende baslinje og et flot korarbejde. Det hørtes blandt andet på ottende nummer, “Another Night”, der også bød på et helt fortræffeligt vokalarbejde fra Chris Blacks side, der blev suppleret af en medrivende korfront leveret af de øvrige bandmedlemmer. High Spirits havde denne aften medbragt både gamle og nye sange fra deres vidtspændende bagkatalog bestående af fem langspillere og et utal af EP’er. På trods af at High Spirits ofte har været over Atlanten, havde de endnu ikke vist alt, hvad de kan, for tiende nummer, “Famous”, blev denne aften fremført for første gang i Europa. De havde også medbragt deres nye Europe-cover, “Memories”, der med sit refræn, som kun bestod af “Ohohoh, Memories”, godt nok ikke havde så meget lyrisk at byde på. Men publikum slugte det råt og sang begejstret med på det syngmedvenlige omkvæd. Efterfølgende sang, “High Spirits”, blev dedikeret til Tomas Lindberg fra At The Gates, og leveringen sad lige i skabet. Trommernes lydstyrke var lidt i overkanten under hele koncerten, men det virkede ikke direkte forstyrrende, for Blacks gennemtrængende stemme forbundet med sigende og intense fagter gjorde, at publikum fint kunne følge med. Alt i alt en fin koncert, der passede godt til lineuppet.

Sætliste:

1. Flying High
2. This is the Night
3. In the Moonlight
4. Restless
5. Face to Face
6. Full Power
7. I Need to Know
8. Another Night In the City
9. Famous
10. Memories (Europe-cover)
11. High Spirits
12. Nights In Black

8/10

Iotunn

For snart et år siden udgav de danske progmetallere fra Iotunn deres anden langspiller, Kinship, der med vellykkede temposkift, imponerende vokalsekvenser og uovertrufne atmosfæriske passager udløste stor begejstring hos Heavymetal.dk’s anmelder. De fem musikere havde således meget at leve op til, og givet de to foregående koncerters store og små udfordringer var der naturligvis en frygt for, at disse også ville finde vej ind i danskernes 50 minutter lange sæt. Men senest da Morten Brylds klokkeklare stemme skar igennem det massive – og alligevel velafstemte – lydbillede under første nummer, “Mistland”, blev de høje forventninger dog indfriet til fulde. Bryld har været stand-in for Jón Aldará siden juni, og det er mageløst, hvor ens de to sangeres vokal er: samme høje kvalitet, spændvidde og sikkerhed, så inkarnerede fans må bestemt være tilfredse. Iotunns optræden var præget af en konstant balancegang mellem sagte melankoli og løssluppen intensitet båret af brødrene Gräs’ eminente guitararbejde, der blev akkompagneret af en solid baslinje leveret af Eskil Rask. Rask var i det hele taget helt fremme i skoene og animerede publikum til at klappe begejstringsfuldt med i takt til musikken. Denne koncert var også den første i lineuppet, hvor trommerne faktisk lå rigtigt i mixet. Det var en sand fryd at høre Bjørn Wind Andersen levere et sublimt og fejlfrit arbejde bag gryderne. Et af aftenens højdepunkter var “Kinship Elegiac”, der med sin skrøbelige og emotionelle vokal samt flotte guitarlyd er en af mine personlige favoritter fra det nye album – jeg vil gå så langt som til at påstå, at den var bedre live end på plade! Denne helt og aldeles vellykkede optræden fra vores landsmænd blev afrundet af “Tower Of Cosmic Nihility” fra Access All Worlds, der med intensitetsskift, stærke guitarriffs og hidsige blastbeats for alvor satte kronen på værket og fastslog bandets tekniske skarphed og kunnen med syvtommersøm.

Sætliste:

1. Mistland
2. Kinship Elegiac
3. I Feel The Night
4. Earth to Sky
5. Tower Of Cosmic Nihility

9/10

Afsky

Aftenens co-headliner var Afsky, som er kendt for deres atmosfæriske og følelsesladede tilgang til black metal. Desværre blev det ikke tydeligt under denne koncert, da lyden var en stor skuffelse. Allerede fra første nummer blev det klart, at der var problemer med balancen i mixet: Ole Luks vokal druknede fuldstændigt i Martin Haumanns trommer, som dominerede lydbilledet med en buldrende intensitet, der gjorde det svært at skelne mellem instrumenterne. Det undrer, at et band, der ligger så langt oppe i lineuppet, ikke kan garantere en bedre lyd. Afskys karakteristiske udtryk, der er præget af desperate skrig og følelsesmæssige nuancer, kom slet ikke til sin ret; i stedet fremstod vokalen som en fjern baggrundsstøj, hvilket eliminerede meget af den atmosfære og energi, man forbinder med bandet. Den manglende variation i lydbilledet gjorde, at alle sangene kom til at lyde ens – det var faktisk umuligt at høre, om det var “Angst” eller “Frosne Vind”, der blev spillet. De få variationer i tempo, struktur og stemning betød, at koncerten hurtigt blev en monoton oplevelse, hvor numrene flød sammen uden tydelige højdepunkter. Det føltes som én lang, udefineret støjflade, hvorved det blev svært at fastholde interessen. Den eneste, der klart stak ud, var bassist Martin Jørgensen, der var meget livlig og interagerede flot med publikum i de forreste rækker. Afsky har en stærk diskografi, der har høstet meget ros her på sitet i en årrække, og hvis kommende album, Fællesskab, afventes med spænding fra redaktionens side. Men denne koncert var et eksempel på, hvordan dårlig lyd og manglende dynamik kan ødelægge selv det mest passionerede musikalske udtryk.

5/10

Sorcerer

The Return of the Sorcerer

Klokken 22.20 var vi nået frem til aftenens headliner, Sorcerer, der efterhånden snart har 30 år på bagen. Efter deres optræden på Gimle som opvarmningsband for Blind Guardian sidste år var det definitivt et band, som undertegnede også havde set frem til at opleve live igen. Fra det øjeblik, de garvede musikere indtog scenen, og tonerne fra ”Morning Star” rungede gennem den tætpakkede sal i Markthalle, stod det fast, at denne optræden ville blive endnu en bragende succes fra svenskernes side.

“He arrives precisely when he means to”

Gennem hele koncerten viste Sorcerer sig fra deres allerbedste side, og alle fem musikere fik rig mulighed for at spille med musklerne. Sanger Anders Engberg beviste gennemgående, at han er en sand kapacitet på vokalfronten ved både at skære igennem det solide lydbillede, overdøve trommerne og samtidig formå at bibeholde en klokkeren, tydelig og lyttevenlig lyd. For at styrke vokalen yderligere bidrog bassist Justin Biggs og guitaristerne Kristian Niemann og Peter Hallgren med en solid backingvokal, der skabte et fyldigt og facetrigt lydbillede. Især Niemann formåede med sin highpitch-vokal at støtte flot op om Engberg, mens bassist Biggs bød ind med nogle frygtindgydende growls. Biggs efterlod på grund af sin indsats og vindende udstråling i det hele taget et blivende indtryk hos undertegnede, da han gennemgående interagerede jovialt med publikum og supplerede sin vokalindsats med teatralske grimasser. Et nummer, der definitivt udgjorde et højdepunkt, var “Crimson Cross” fra The Crowning of the Fire King udgivet i 2017, hvis doomede grundrytme båret af bassen og trommen leveret af Stefan Norgren kombineret med det trestemmige kor gik lige ind i hjertet. Også “Reign of the Reaper”, der denne aften blev dedikeret til deres landsmand, Tomas Lindberg, overbeviste med en solid guitarsolo fra Niemanns side og endnu en gang et godt korarbejde.

Længe leve ildkongen

Sorcerer beviste således igen, hvor pokkers dygtige musikere de er. Der var på intet tidspunkt slinger i valsen, og numrene kom som perler på en snor. Publikums begejstring var enorm, og i pauserne mellem de enkelte sange lød der ivrige “sorcerer”-heppekor, hvilket bandet kvitterede for med store smil. Dette var desværre den sidste koncert i længere tid, fordi bandet snart begynder at arbejde på en ny plade.

Sætliste:

1. Morning Star
2. Sirens
3. Unveiling Blasphemy
4. Abandoned by the Gods
5. Curse of Medusa
6. Crimson Cross
7. Reign of the Reaper
8. Ship of Doom
9. The Hammer of Witches

Encore:

1. Lamenting of the Innocent
2. The Sorcerer

9/10