Top 3 - Jonathan Pichard 2020

Metalsnobben i aktion

Endnu et år, endnu en rangliste

2020 … Hold da op! Jeg tror ikke, jeg hverken kan skrive eller sige noget om dette herrens år, som ikke allerede er blevet sagt og skrevet tusindvis af gange allerede. Jeg kunne da sagtens begræde de mange koncerter, jeg har misset, i stedet begræder jeg dog, hvor hårdt det har påvirket musikerne. Men midt i denne malstrøm af sygdom, aflysninger og minkbønder, står vi tilbage med et år, hvor der blev udgivet utrolig meget god musik! Jeg kan da se, at jeg selv har anmeldt 75 album i år, både fra store og små artister, så sikke en kunst at skulle udvælge blot seks at nævne i denne top 3! 2020 var et år, hvor mange store og anerkendte navne  enten skuffede eller leverede noget utrolig gennemsnitligt, mens nyere og mindre navne buldrede derudad og tog kegler til højre og venstre!

Danske udgivelser:

3. pladsen: Chronicle – Demonology

Demonology er et dejligt album, men vigtigst af alt, så er det et frisk pust i den danske dødsmetal, der primært er domineret af bands, der vægter en mere klassisk og amerikansk stil. Væk er samtlige spor af Cannibal Corpse og Deicide, og i stedet emmer Demonology af saunagus, nåleskove og troldejagt i Lapland. Chronicles andet album byder på riffs med riffs på, og for pokker da også, hvor det svinger! Det er komplet umuligt at sidde stille, når man lytter til et nummer som ”Taxidermic Divinity”, og at kalde ”Living Hellscape” for alt andet end et mesterværk, ville være decideret løgn. Hvis Chronicle formår at holde det niveau, de har opnået på Demonology, så går de en vild fremtid i møde!

 

2. pladsen: Afsky – Ofte Jeg Drømmer Mig Død

Da jeg læste, at Afsky var på vej med et nyt album, forholdt jeg mig ret skeptisk. Det forrige album Sorg fandt jeg aldrig rigtig spændende, men da der så var premiere på ”Tyende Sang” via Nocleansinging.com, kunne jeg godt høre, at min skepsis var ubegrundet – for det, der var i støbeskeen, var et reelt kunstværk. Der gik da heller ikke længe, før samtlige skrevne medier skulle have et stykke med Ole, og pludselig skulle både Information og Politiken være trve. På ”Ofte Jeg Drømmer Mig Død” lykkedes det Afsky at kanalisere den lidelse og smerte, som Jeppe Aakjær og de andre gamle, danske digtere skrev om for over hundrede år siden, via sin iskolde, benhårde og kulsorte black metal.

1. pladsen: Lamentari – Missa Pro Defunctis

Hvis Chronicle var et frisk pust, så er Lamentari en veritabel tornado! Der er ikke just en mangel på black metalbands i Danmark, men der er kun ét band som Lamentari. De kom totalt ind fra højre med deres bombastiske, storladne og episke black metal, som både var utrolig imponerende, samtidig med at det var så utroligt u-dansk. Her var ikke nogen minimalisme, ingen ”klap-lige-hesten”, ingen jantelov – nix! Her var latinske verber, russiske komponister og munkekutter. Aldrig har en dansk debutplade imponeret mig så meget som Missa Pro Defunctis!

Internationale udgivelser:

3. pladsen: Æther Realm – Redneck Vikings From Hell

Redneck Vikings From Hell forbliver stadig den bedste/værste albumtitel fra hele 2020. Den er utrolig dum, men samtidig den absolut bedste måde at beskrive Æther Realms lyd og musik på. De er trods alt bare en flok store knægte fra North Carolina, der gerne vil lege Wintersun. På intet tidspunkt genopfinder deres melodiske pseudo-folk-dødsmetal den dybe tallerken, men resultatet er så ærligt og naivt, samtidig med at det er fyldt med humor, geniale riffs og mesterlige guitarsoli. Og hvis man stadig er i tvivl om, hvad man skal mene og tro om Æther Realm, så cementerer de deres eksistensgrundlag så smukt: ”Being a redneck viking is about one thing: whether you know how to fuckin’ party, so let’s show ’em how we do it down in North Carolina boys!”.

2. pladsen: UADA – Djinn

Ulig Æther Realm er der ingen humor eller selvironi at spore på Djinn. I stedet er den dominerende stemning misantropi, desperation og ligegyldighed – tre nøgleingredienser i god black metal. UADA har sin helt egen lyd, hvor der er plads til rock’n’roll, episke og atmosfæriske passager samt mellemøstlige instrumenter. UADA balancerer mellem lyset og mørket, og på Djinn behandler og fortolker de det skrøbelige væsen, vi kender som mennesket, med alle dets fejl og mangler. På sit tredje album beviser UADA, at de kun er på vej en retning: og det er fremad!

 

1. pladsen: GAEREA – Limbo

Jeg tror det er svært at lovprise GAEREA mere, end jeg allerede har gjort. Tidligere i år smed jeg alle de kulsorte kranier, jeg kunne finde, efter deres album Limbo – og skal jeg være helt ærlig, føler jeg ikke helt, at ti af dem var nok. Limbo er så gennemført, så mesterligt, så epokegørende, at det er svært at forstå. Ligesom både Afsky og UADA formidler lidelse, misantropi og menneskelig svaghed, så boltrer GAEREA sig i det sorte hav af elendighed, der er vores dødelige eksistens. Men de formår på deres helt egen måde at tage alt denne smerte og gøre den både smuk, varm og velkommende – og det er kunst!

Boblere:

Alestorm – Curse of the Crystal Coconut

Ildskær – Den Rædsomste Nat

Dark Tranquility – Moment

Anaal Nathrakh – Endarkenment

Panzerfaust – Suns of Perdition - Chapter II: Render Unto Eden

God Dethroned – Illuminati

Genfærd - Blodhævn

Batushka – Raskol

Havukruunu - Uinuos Syömein Sota

Tombs – Under Sullen Skies

Kommentarer (3)

Jesper Terkildsen

Tidligere anmelder

Indlæg: 13

Fake news:):):):)

Så absolut uenig med de danske:):).. for mig erstatter Sunken med din no. 1:) og Redwood H lander også derinde med Afsky et sted.

Så absolut enig med Gaerea... Det er albummet der fortsætter med at spinde de næste år. Throwing Bricks - What Will Be Lost er en møjstærk 2’er

Boblere;
Selbst - Relatos De Angustia
Regarde Les Hommes Tomber - Ascension
Calligram - The Eye Is The First
Thou & Emma Ruth Rundle - May Our Chambers Be Full
...plus en røvfuld andre!

Jonathan Pichard

Anmelder

Indlæg: 50

No u!

Sunken og Redwood har også lavet nogle rigtigt fine udgivelser!

Regarde Les Hommes Tomber er også fantastisk og burde, måske, have været blandt mine boblere, men man skal jo stoppe et sted.

Sinter Claes

God jul Pritchard

At holde sig til en top 3 er fantastisk. Jeg håber din evne med ordene bringer dig videre. Peace.