Sinbreed - IV

IV

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Endnu en power plade til samlingen

IV er fjerde album i Sinbreeds diskografi, men kan tildeles et astronomisk ordenstal i rækken af album med præcis samme lyd. Den genbrugte stil karakteriseres ved at være episk, melodisk og spækket med powerakkorder. Dertil tilsættes ofte finproduceret skønsang, kor i omkvædene, varme harmonier og lyrik leveret direkte fra et arbitrært fantasyunivers. Sinbreed skriver ’det powermetal, du kender’ i den mest rendyrkede inkarnation af begrebet. Og Sinbreed lader til at være stolt af at levere netop denne type musik, der også har præget de tre forrige albums. Der er lidt personlig kant i musikken, men derudover er lyden kopieret fra genrens ikoner. Iron Maiden har gjort det, Avantasia har gjort det, Hammerfall har gjort det og nu vil Sinbreed fortælle videre på historien.

Autentisk beretning, men den er hørt før

Og Sinbreed får en ganske autentisk beretning stykket sammen. IV er en samling rendyrkede powermetal numre fyldt med episke stemningsbilleder og glorværdige melodier, der lader lytteren flygte langt væk fra hverdagens stress og jag. Alligevel mangler der noget, og dette kommer til at være fokus for denne anmeldelse, selvom IV gør mange rigtige ting. Der er nemlig tusindvis af bands derude, der kan skrive medrivende powermelodier, og derfor bliver det en række andre parametre, der skiller de rigtig vellykkede powerplader fra mængden af middelmådige metalalbum. Her kan nævnes et solidt samspil, unikke lyrikuniverser og især vokalteknik.

Sinbreed har godt styr på det grundlæggende og har også det stærke, energiske sammenspil, men mangler både en vokal, der træder ud fra mængden og et tema, der kan adskille dem fra andre powerbands. Selvom bandet lige har fået ny forsanger i Nick Holleman efter 12 år med Herbie Langhans, er dette ikke ændret. Stemmeføringen er gået fra Accept-inspireret småforvrængede udbrud til en helt ren powervokal, der trækker tråde til bl.a. Avantasia og Elvenkings vokaler. Men vokalen er stadig uden et særligt personligt præg, og dette gør det svært for bandet ikke at være andenrangs i forhold til de førnævnte bands.

Ligesom vokalen består lyrikken af alle de trivielle powervendinger – man kan næsten se det i sangtitlerne. ”Through The Fire” er sidste nummer på pladen, men måske et senere bonusnummer kunne slutte tracklisten med et retmæssigt ”And Flames”. Det ville ikke ændre på, at teksternes indhold rummer omtrent samme heltehistorier og fantasyudfordringer, som de fleste powerbands gang på gang tæsker igennem. Selvom musikken bygger op til de episke rejser og actionfyldte dueller på autentisk vis, bliver man aldrig helt overbevist om fortællingernes slagkraft. Der mangler et tema eller univers, der kan gøre dem til mere end, hvad man kan finde på det middelmådige poweralbum.

Easy listening

Kvaliteten af IV fejler som sagt ingenting, og pladen ville være eminent som baggrundsmusik eller opvarmning, men Sinbreed mangler noget unikt, der kan gøre deres musik til et mål i sig selv. Powermetal bliver trættende, når det bare bliver til endnu et dungeons and dragons niveau, der måske er givende for de spillende, men aldrig bliver til mere end endnu en iteration af en velkendt historie. Så, hvis man er typen, der ikke kan få nok af god gammeldags powermetal, skal man endeligt fordybe sig i IV. Ellers går man ikke glip af noget banebrydende album.

Tracklist

  1. First Under The Sun
  2. Falling Down
  3. Wasted Trust
  4. Into The Arena
  5. Pale-Hearted
  6. Final Call
  7. The Purge
  8. Pride Strikes
  9. At Least I Am
  10. Through The Fire