Kobra And The Lotus - Prevail II

Prevail II

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

En ud af mange, men alligevel unik

Canada er kendt for at spytte den ene kvalificerede musiker ud efter den anden: Bryan Adams, Dem-Som-Ikke-Må-Nævnes, Neil Young, Ham-Som-Ikke-Må-Nævnes, Devin Townsend, Strapping Young Lad og ikke mindst Kobra and the Lotus. Selvom de, med Kobra Paige i spidsen, bevæger sig i en unormal genre end for den normale canadiske musiker, nemlig heavy metal, er der absolut ikke mindre talent at finde.

Jeg har lyttet til Prevail II og finder det ganske spændende som projekt.

Gedigent skabt værk

Kobra Paige er kendt for sin stemme, som netop er så dyb, at hun kan fylde den traditionelle heavy metal-genre pænt ud. Samtidig er hendes tekster på en sådan måde, at de bringer en tilbage til de tidlige 80’ere. Allerede på det selvbetitlede album Kobra and the Lotus blev der vist gode toner, og der var lagt i kakkelovnen til noget af det helt store. Senere kom de med Prevail I som første del af et dobbeltalbum udgivet med år imellem. Noget helt unikt og sjældent set før.

Nu er vi så ved Prevail II, som fortsætter, hvor Prevail I slap, netop med god tråd, masser af skarpe riffs, fænomenalt trommespil og så Kobra Paiges stemme. Den første single fra albummet, ”Losing My Humanity”, sparker en hårdt i de ædle dele og giver en, som lytter, lyst til at ryste med håret og gøre den der ting med hovedet, vi alle kan. Det er som at sætte sig ind i en Ford GT og smide klampen i bund: fuld fart fremad uden nogle hæmninger.

Desværre kommer der så det problem, som jeg oplever tit. Sammensætningen af rækkefølgen kan nogle gange ødelægge oplevelsen for en som lytter. Den er ikke så slem på Prevail II, men jeg havde nok ikke valgt sang nummer to som værende en sang om at søge ens elskede, og hvordan man kan fange denne – for ikke at snakke om, at sang nummer tre, ”Ribe”, er en mærkelig og meget stille instrumental sang. Der burde man måske have rokeret lidt rundt på rækkefølgen, så man ikke starter med fuld smadder og så sætter farten ned.

Og så bliver det underligt

Netop den føromtalte sang nummer to, ”Let Me Love You”, afslutter så også albummet i en akustisk version, hvor den virker så meget bedre. Kobras stemme kommer virkelig til sin fulde ret her, og jeg kan slet ikke slippe, hvor god den stemme er. Men det underlige kommer her: Der er sågar en tredje version af ”Let Me Love You”, nemlig en oversættelse til japansk, der er røget på YouTube, hvor musikvideoen er krydret med en eller anden Kobra Paige-animeversion. Det er det bedste af to verdener, der ramler sammen i en musikvideo.

Generelt er der tale om en rigtig god skive, dog lige det med sammensætningen af forløbet, men ellers har jeg ikke noget at udsætte på den. De enkelte numre er rigtig gode, og der er tale om heavy metal, som kan gå lige ind til hver en fest og skabe en god stemning. Alle sange kan skille sig ud og være et hit, så det at vælge, hvad der skal lanceres først, må have været svært. Valget ”Losing My Humanity” var rigtigt godt, for det er med til at lokke folk til.

Alt i alt ender jeg på otte kranier, mest på grund af de her skønhedsfejl med rækkefølgen, for der er tale om et bundsolidt projekt og en god overlevering fra første del af Prevail-dobbeltalbummet.

Tracklist

  1. Losing My Humanity
  2. Let Me Love You
  3. Ribe
  4. My Immortal
  5. Fallen Empire
  6. Heartache
  7. Velvet Roses
  8. Modern Day Hero
  9. You're Insane
  10. White Water
  11. The Chain (Fleetwood Mac Cover)
  12. Let Me Love You (Acoustic version - Bonus Track)