Et "match made in Heaven"
Furyon er et i metalsammenhænge forholdsvis nyt band fra England. De blev godt nok dannet tilbage i 2006, men først i 2010 udgav Furyon deres første full-length album. Gravitas, som debut LP’en hedder, anses stadig af mange for værende et mindre mesterværk indenfor hard rock og heavy metal, og én af årsagerne til dette er uden tvivl producer Rick Beato (Shinedown, Fuzzy) som efter et kort møde samt et par tidligere EP’er indvilgede i at mixe og masterere pladen.
Det samme gør sig gældende på bandets andet album, Lost Salvation, der er udgivet på Dream Records og indspillet i både Atlanta, USA og Brighton, England, og netop dette samarbejde er både ifølge dem selv og denne anmelder et rent ”match made in Heaven”, for musikalsk og produktionsmæssigt er Lost Salvation sgu’ lige til en 10’er.
Virilt, varieret og rendyrket metalrock
Der er metalbands, man efter kort gennemlytning næsten ikke gider spendere mere af sin dyrebare tid på, og så er der dem, man under al den succes i verden, omstændighederne vil give dem. Furyon hører klart til sidstnævnte kategori, for sjældent har jeg lagt ører til så viril og varieret og samtidig rendyrket metalrock. Og hvis ikke Lost Salvation på trods af en pladeindustri, der er lige til at græde snot over, formår at høste både roser og kontanter fra nær og fjern, kan jeg dårligt tro, at genren rent professionelt set har ret mange år tilbage. Hver en tone og hver en takt er anslået med præcision og stilsikkert overskud, og den samlede lyd er både sprød og pompøs, uden at musikken på noget tidspunkt ender i hverken mudder eller amerikansk overproduktion.
Der er rigeligt med plads til hvert enkelt instrument (selv bassen fremstår både tydelig og varieret), og sammen med et par håndfulde virkelig velskrevne sange samt en karismatisk forsanger med både power i vokalen og flair for den iørefaldende melodi, er der ganske enkelt ikke meget negativt at komme efter hverken i forhold til musikken eller det samlede lydbillede.
Englænderne tilbage på metaltronen
Genremæssigt ligger Furyon godt placeret et sted mellem hard rock og heavy metal. Der er i den hårdt rockende ende tydelige referencer til både Shinedown og Alter Bridge, men også den mere fundamentale heavy metal repræsenteres fornemt på samtlige af albummets 10 sange, der med sikker hånd og løst hængende hår kaster lytteren tilbage til genrens storhedstid. Englænderne er vendt tilbage for at generobre dén metaltrone, der engang var synonymt med dobbeltdækkerbusser og fish’n’chips, og disse fem Brighton-drenge mener det fandeme alvorligt.
To (Copen)-hell with ém
Lost Salvation kan derfor med lethed hive 9 kranier ud af denne anmelder for et album, der sprudler af slagkraft, teknisk snilde og eminente sange. Og det eneste, der i virkeligheden afholder mig fra at berige albummet med et rungende 10-tal, er faktisk kun, at forsanger Matt Mitchell få steder på pladen vælger at bevæge sig så højt op i sit ellers fabelagtige toneregister, at det for mig at høre lyder lidt som en kat, der bliver trukket i halen.
Men vi er utvivlsomt i flueknepper-enden af denne anmeldelse, og jeg kan kun håbe og bede til, at wonderful Copenhell hurtigst muligt får fingeren ud og prompte indgår en aftale med Furyon. Og gerne her i 2015, hvis det overhovedet er muligt.
