Epicrenel - The Crystal Throne

The Crystal Throne

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Epic Symphonic Adventure Metal er åbenbart den nye betegnelse for generisk power metal.

Epicrenels debutalbum The Crystal Throne er så generisk et power metal album at det halve kunne være nok. At de selv kalder deres musik epic symphonic adventure metal er lige at malke subgenrene. Men er du til galop og guitarsoloer, er det værd at tjekke et par numre ud.

The Crystal Throne åbner med et stort klassisk instrumentalt stykke, og her får man ideen om, at nu er vejen lagt for resten af albummet. Men der tager du fejl. For på det andet nummer "To Cursed Lands Again" lyder de klassiske instrumenter meget kunstigt, og der ikke meget plads til en intro. Der er så mange instrumenter, at der ikke er meget plads til vokalen. Selvfølgelig er der også en guitarsolo, med to duellerende guitarer i bedste stil. En smule galop er der også at finde. "To Cursed Lands Again" slår virkelig stilen fast for resten af The Crystal Throne, men hvis man skulle være i tvivl om dette virkelig er et power metal album, skal ikke lytte længere end til tredje nummer på skiven "Where Kingdoms Fall". Her er der galop for fulde heste, og guitarskalaer nok til at holde en begynderguitarist beskæftiget i mindst et lille års tid.

Hele albummet fortsætter på den måde, og der ikke meget pusterum, eller afvigelser fra klichéerne. Ingen af numrene går ned i tempo, og der er kun et stille stykke at finde på albummet på nummeret "Defenders of the Crown", og et kort stille stykke på "In the Dungeon". Der er dog et par numre der skiller sig ud. Pladens bedste nummer, efter min mening, er "Guardian Fellhound", der kunne være et Stratovarius nummer. Det er stadig hurtigt og powerfuldt, og lever op til alle klichéerne, stadig med duellerende guitarsolo og en hel lydmur af musik, men det er meget bedre balanceret, der er virkelig plads til vokalen her. Guitarsoloen er ikke så meget anderledes end de andre, men man lægger lidt mere mærke til den, da man spidser lidt mere ører til nummeret. Så er der nummeret "In the Dungeon". Det har mystisk og mere dyster i klangen, der virkelig er et tiltrængt skift. Det er lækkert og nyt og en smule specielt. Det falder dog helt til jorden da vokalen kommer på. Det er en dyb vokal, som synges af en mand, der uden tvivl ikke kan synge i det leje. Guitarsoloen gør heller ikke noget godt, da den er nøjagtig magen til alle de andre. Epicrenel har også valgt at tage et instrumentalt nummer med, "Skyride". Det kunne være fantastisk, for det er rigtig dygtige musiker, og det starter godt med vilde violiner, men det udvikler sig dog hurtigt til én lang guitarsolo.

The Crystal Throne varmer mit powermetal hjerte med brugen af alle klichéerne, men det bliver så voldsomt klichéfyldt, at selv ikke Luca Turilli (Rhapsody of Fire, Rhapsody, Luca Turilli’s Rhapsody) ville starte et band med dem. Variationen på albummet er meget lille, og den kronologi og historie, som Epicrenel siger at der er på albummet er ikke til at finde. Musikerne talent bliver også skubbet lidt i baggrunden af at Christian Palin ikke er en fantastisk dygtig sanger.

Tracklist

  1. The Calling (Instrumental)
  2. To Cursed Lands Again
  3. Where Kingdom Fall
  4. Wall of the Cave
  5. Floating Souls
  6. Guardian Fellhound
  7. In the Dungeon
  8. Skyride (Instrumental)
  9. Defenders of the Crown
  10. The Famtoms’ Grove
  11. Conquering the Throne
  12. The Coronation (Instrumental)