Disbelief - Heal

Heal

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:40.21
Antal numre:8

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette udspil fra Disbelief indeholder fire nye numre, tre coverversioner samt et remake af en ældre Disbelief sang. De fire nye numre tager udgangspunkt i dødsmetallen, samt en smule thrashelementer, og kan til tider minde om en mere primitiv version af tidligt Death-materiale. Desværre er Disbelief en kende for langtrukkent og gumpetungt og af de nye numre er det kun "The Last Force-Attack" der udmærker sig grundet numrets guitarharmonier.

Blandt coverversionerne er der blandt andet et King Diamond cover (Welcome Home") og et Crimson Glory cover ("Red Sharks") og det er en temmelig uinspirende tilgang Disbelief har valgt til disse kopiversioner. Numrene er således næsten planket tone for tone med undtagelsen af vokalen, hvor den står på en gang intetsigende growl. Sidstnævnte er i den grad med til at udstille den manglende kompetence på vokalsiden i Disbelief og i de to førnævnte kopiversioner duer det simpelthen ikke bare at growle sig igennem sangene uden hensyntagen til sangenes melodiske natur. Enhver der har hørt originalversionerne ved at det simpelthen er forkert på så mange planer.

Disbelief gør ikke noget specielt væsen af sig med denne udgivelse, udover de mindre heldige coverversioner, som ikke gavner indtrykket af Disbelief.