Def Leppard - Mirror Ball

Mirror Ball

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Rock
Antal numre:24

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

For denne anmelder har anmeldelsen af dette album i høj grad været forbundet med en del nostalgi, da netop Def Leppard var min introduktion til den hårdere rock. Albummet består udover 21 live-numre af 3 tre nye numre. Hovedparten af live-numrene er hentet fra de døve leoparders velmagtsdage, hvilket vil sige fra "Pyromania" og "Hysteria", og numrene holder jo også den dag i dag og leveringen af numrene er der heller ikke meget at udsætte på og på hjemmestereoen tager Def Leppard sig godt ud som liveband. Udover numre fra hovedværkerne er der ikke så mange overraskelser på setlisten – måske med undtagelsen "Swtich 625" fra "High 'n' Dry". Når de nyere numre bliver bragt på banen taber albummet i denne anmelders ører en del intensitet, men så er det jo godt at der rigeligt med numre fra de førnævnte hovedværker. Naturligvis, fristes man til at sige, er der indlagt en lille akustisk sektion, hvilket giver en fin dynamik i koncertoplevelsen. Koncert-delen fungerer fint uden at være prangende eller essentiel på nogen måde.

Som nævnt er der også tre nye numre på albummet, hvor " Undefeated" er en klassisk Def Leppard rocker, der viser at briterne stadig kan skrue en fed sang sammen. "Kings Of The World" læner sig kraftigt op af Queen med de store vokalharmonier og halvfjerdser rockede guitarflader, og er en fin lille hyldest til nogle af inspirationskilderne. Det sidste af de nye numre er “It’s All About Believing" og er også det svageste af de nye numre og er mest af alt kendetegnet ved at lyde lidt som en Def Leppard b-side.

"Mirror Ball" er mest rettet med fans, der mangler et officielt livealbum fra Def Leppard og samtidig en lille bonus i form af et par nye fede numre. Andre kan dog sagtens bruge albummet som introduktion til Def Leppard, da setlisten i høj grad afspejler hvordan en Greatest Hits kompilation ville se ud og hvordan firser hard rock lyder, når det er bedst.