Den gamle leopard viser igen tænder
Så er det tid til noget glam!
Def Leppard behøver næppe nogen længere introduktion. De slog deres navn fast op igennem 80'erne og 90'erne og er i dag et af verdens bedst sælgende bands med over 100 milioner solgte albums.
Det er 7 år siden, gruppen udgav deres sidste album Songs From The Sparkle Loungek (2008), og i den tid har det musikalske landskab udviklet sig, og nu er det store spørgsmål så, om leoparderne har kunnet følge med?
Def Leppard er et album, der sikkert vil gå under radaren, men som vil glæde deres fans
Når man nævner Def Leppard, så komme man automatisk også til at tænke på det mislykkede forsøg Slang (1996) var. For det var netop her mange mistede troen på det engelske band med deres forsøg på at modernisere deres lyd til at være mere grunge, selvom det i 1996 allerede begyndte at lyde utidssvarende.
Heldigvis er de blevet klogere og forsøger denne gang ikke at overbevise nogen om, at de er noget, de ikke er. Def Leppard er et album, hvor bandet gør en indsats for at minde alle om deres styrker, og langt hen af vejen virker det.
Der er ikke meget, der har ændret sig, for albummet lyder præcis, som Def Leppard skal lyde.
”Let's Go” skyder albummet i gang og er meget iørefaldende, men sangen virker også som en sikkerhedsventil og minder lidt for meget om ”Pour Some Sugar on Me”.
”Dangerous” burde havde været den første single fra albummet, da den lige så godt kunne havde været et hit fra deres storhedstid. Den indeholder de bløde kanter, der var i produktionen den gang og de flerlagede, stærke kor, men det er de stramme guitarriffs, der sender tankerne helt tilbage til tiden med Pyromania (1983).
Det ville selvfølgelig ikke være et rigtigt Def Leppard album, hvis ikke der var blevet plads til et par ballader, og dér skuffer de ældre herre heller ikke med sangene ”We Belong” og ”Last Dance”. Men det er på albummets sidste nummer ”Blind Faith”, at de overgår sig selv med akustiske guitarer, og selvom sangen nok er for kompliceret til at slå igennem i radioen, så er den ikke mindre end en af de bedste sange leoparderne har lavet i en lang og glorværdig karriere.
Def Leppard er Def Leppard, som vi husker dem
Def Leppard er ikke albummet, der får trukket masser af nye fans til, men dette er netop også pointen. Def Leppard er til for de horder af glammetalfans, der har holdt ved bandet igennem deres eksperimenterende og knap så succesfulde perioder. Albummet er for dem, der tålmodigt har ventet på, at bandet skulle finde tilbage til fordums styrke - eller i det mindste gøre et bedre job med at mindske deres svagheder.
Albummet får 7 kranier med på vejen, for det er et solidt klassisk rockalbum, der lyder som Def Leppard skal lyde med de bløde og poppede rocksange, som man enten elsker eller hader.
