The Bridal Procession - Astronomical Dimensions

Astronomical Dimensions

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Symfonisk metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

Dette er franske The Bridal Processions debut-album, og jeg synes egentligt, de slipper ret godt fra det. Deres stil er moderne semi-teknisk dødsmetal (jeg synes ikke det er deathcore, selvom der måske godt kan siges at være nogle deathcore-elementer hist of her) som inkorporerer en masse forskellige interessante elementer så som keybaords og symfoniskeorkester (eller i hvertfald symfoniorketereffekter), og derudover trækker de på forskellige dødmetalstile fra old school primitiv riffing over brutale blastbeats og tech death kompleksiteter til melodisk dødsmetal, og så er der enkelte black metal og thrash elementer også.

Åbningsnummeret "Overactive Minds" er et symfonisk stykke, der lyder som soundtracket fra en episk fantasy-film. Det følgende nummer, "Flesh to Flesh" springer lukt ind i et blastbeat (efter en lidt fesen vokalintoduktion), men er eller meget afvekslende, hvilket kendetegner hele pladen. Resten af numrene følger den afvesklende stil, og hvert tilføjer samtidigt sit eget præg. "Atypical Pestilence", for eksempel, kombinerer thrash, groove og atmosfæriske keyboards, hvor "Astronomical Dimensions" er en mere symfonisk og storslået affære, der dog også gør brug af disharmonier. Ligeledes er "Pillage the Scavenger" symfonisk, men virker også lidt mere Schuldiner-inspireret.

I det store hele virker musikken på dette album som om, det bevidst har fået et skud artiness, så det ikke bare er tjuhej og vilde dyr derudad (lad det straks være sagt, at tjuhej og vilde dyr derudad kan være ganske fedt). Vokalen er primært death grunt a la Napalm Death, men der er også nogle mere skrigende vokaler hist og her (heldigvis er der ingen pig squeals).

Jeg ved ikke, om det bare er en fransk ting, at musikken skal være lidt arty-farty eller hvad, men her synes jeg egentligt, at musikken i det store hele hænger sammen. Jeg synes, der er tale om vaskeægte dødsmetal, men samtidigt tror jeg, at en del old school fans måske vil synes, at brugen af keyboards og symfoni-effekter er latterlig. Jeg synes, at det virker fortrineligt, og man må da også beundre The Bridal Procession for at bygge videre på den mere alternative tilgang til dødsmetal, som ellers kan forbindes med bands som Death, Nocturnus og Opeth.

Hvis man er til Dimmu Borgirs "Abrahadabra", tror jeg også godt, man kan lide "Astronomical Dimensions", selvom det er dødsmetal og ikke black metal. Kan man lide sin musik brutal men varieret og storslået, så bør man også lige tjekke dette album, men hvis man ikke kan døje keyboards og symfoniske effekter, skal man holde sig langt væk.