"Fragile Equality" er opfølgeren på Almahs debutalbum fra 2007 med den yderst opfindsomme titel "Almah". Det er svært at definere hvilken genre brasilianske Almah benytter sig af, da der er rigtig mange forskellige aspekter der er på banen samtidigt, men vi kalder det Melodisk-Progressivt-Power-Symfonisk metal...

Almah består af Edu Falaschi (ex-Angra) som forsanger. Han er nu 100% aktiv for Almah i og med han har forladt Angra. Marcelo Barbosa og Paulo Schroeber er på guitar, Felipe Andreoli (ex-Angra) spiller bass og Marcelo Moreira er på trommer.

"Birds of Prey" er første nummer på skiven og der lægges ud med en stor energi der udspilles i form af det rene power metal når det er bedst. Allerede her på første nummer kan man mærke at der er medlemmer fra Angra med i Almah's line-up, især i form af forsangeren Edu Falaschi, hvis stemme er utrolig unik.

"Beyond Tomorrow" bringer mange symfoniske elementer på banen her i blandt kor, hvilket fungerer enestående til nummerets opbygning. Der er fart på, ikke mindst under selve omkvædet hvor der lige bliver trykket en smule mere på speederen.

"Magic Flame" tager alle ingredienserne fra de to første numre og smider så lige en god portion melodiske krydderier oveni. Dog forekommer "Magic Flame" ikke særlig stemningsfyldt som de foregående numre og falder en smule ved siden af.

"All I Am" er første ballade og er rimelig kedelig. Almah forsøger med kor for at skabe en stemning, som dog aldrig rigtig kommer til udtryk. Det virker malplaceret desværre.

"You’ll understand" lægger ud med lyden af torden og keyboard spil, som virker lidt dystert og faktisk også rigtig stemningsfuldt. Dette brydes dog meget hurtigt af en god gang trommer og en guitar med smæk på. Her rammer Almah endelig sømmet rigtig godt. Fede riffs, god stemning fra start til slut og Edu synger godt. Igen er der aspekter fra Power, Melodisk og Symfonisk metal og det fungerer!

"Invisible Cage" er meget "Brazilian Folk" inspireret, hvilket er så tydeligt i begyndelsen af nummeret. Netop disse rytmer var også et varemærke Angra benyttede sig af på deres albums og hvilket også var et element der var gennemtrængende på Almah’s debut album "Almah" fra 2007. Nummeret er godt og der en lækker rytme igennem alle 5.46 minutter.

"Fragile Equality" og "Torn" skiller sig totalt ud fra mængden. Her spiller Almah pludselig progressivt metal. Det lyder ikke ringe men heller ikke super godt og syntes ikke Edu’s stemme egner sig til denne stil. Begge numre er velspillet, men fungerer ikke sammen med resten af albummet.

"Shade of my Soul" er ballade nr. 2. og er en smule mere vellykket end "All I Am", men stadigvæk intet mesterværk på nogen måde. Igen får man indtrykket af, at dette ligeså godt kunne være Angra. Det mangler sit egen unikke touch desværre.

"Meaningless World" trækker så de melodiske og symfoniske aspekter tilbage som de første numre indeholdt og igen, igen, igen må jeg sige at dette jo er den rene Angra på speed. Nummeret fænger ikke. Kedelig afslutning på albummet.

Der er ingen tvivl om, at Almah kan finde ud af at benytte deres instrumenter og det er imponerende hvor mange forskellige stilarter drengene får berørt på dette album, hvilket dog også er med til at ødelægge albummet. Det er forvirrende at lytte til skiven fra ende til anden. Havde de holdt sig til en enkelt genre, havde det måske faldet mere heldigt ud. Der er ingen tvivl om, at de første par numre er albummets bedste, men enkelte numre redder ikke skiven fra at være andet end middelmådig. Dog må jeg sige, at hvis man er ærke Angra fan, så er "Fragile Equality" da ikke et album man skal gå uden om.

Er man nysgerrig omkring Almah og ønsker man at se videoer, så besøg deres hjemmeside på http://www.myspace.com/almahedufalaschi