The Agonist  - Prisoners

Prisoners

· Udkom

Type:Album
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

The Agonist er et band fra Montreal i Quebec. De blev dannet i 2004 og spiller melodisk dødsmetal. De har udgivet to albums, og deres nye hedder Prisoners. Det er em meget speciel oplevelse, som man selv skal høre for at forstå den fuldt ud.

Starten er stille og akustisk i et kort stykke tid, og så kommer hele møget bragene direkte ind i hovedet på en. Det første man lægger mærke til er den kvindelige forsanger, som growler i starten, Når man kommer hen til omkvædet skifter hun til en ren vokal, som har en utrolig fin klang. Det er en meget speciel kombination, og det virker rigtig godt. De bruger også meget lidt barnekor, som man kan finde i sangen "Predator and Prayer". Noget andet der virker godt er guitaren. Den har en meget speciel rytme, som skiller sig ud fra andet guitarspil. Der er ikke så mange guitarsoloer, men dem der er, er der tryk på, så der er ikke noget at klage over. Et godt eksempel på dette findes i sangen "The Escape". Trommerne er ikke imponerende. De lyder som noget man har hørt så mange gange før, og det mest brutale ved dem er stortrommen. De bliver dog bedre gennem albummet, men det er ikke så meget igen. Det samme gælder bassen. Det er et af de albums, hvor man skal anstrenge sig for at høre den, og den har heller ikke rigtig nogle øjeblikke. Den er tydeligst halvvejs gennem sangen "Ideomotor", og der er den også god. Lyden kan man sammenligne med vokalen. Den er meget rå og hård, men somme tider er den meget ren. Begge dele virker rigtig godt.

The Agonist har lavet et godt, varieret og spændende album. Prisoners er et af de få "Jo mere du hører det, jo bedre bliver der"-albums. Dem skal man lede længe efter, men når man så finder dem, er jobbet også veludført, og Prisoners er bestemt ingen undtagelse.

Trackliste

1. You’re Coming With Me

2. The Escape

3. Predator And Prayer

4. Anxious Darwinians

5. Panophobia

6. Ideomotor

7. Lonely Solipsist

8. Dead Ocean

9. The Mass Of The Earth

10. Everybody Wants You “Dead"

11. Revenge Of The Dadaists

The Escape er et af de første numre, og beskriver hele albummet meget godt.