Nyt Megadeth band - uden Dave Mustaine

Chris Poland

Tre tidligere medlemmer af Megadeth danner nu et nyt band, og har allerede seks sange parat. 

De tre medlemmer er Guitarist Chris Poland som var med på Megadeths to første albums, "Killing Is My Business... And Business Is Good!" (1985) og "Peace Sells... But Who's Buying?" (1986). Trommeslager Nick Menza som var en del af Megadeth i perioden fra 1989 til 1998 - og blandt andet med på Megadeths måske største kunstneriske succes "Rust In Peace".
Endelig er det bassisten James Lomenzo, som var en del af Megadeths lineup fra 2006 til 2009, og dermed afløser for Dave Ellefson på udgivelserne "United Abominations" (2007) og "Endgame" (2009).

Til trods for de mange Megadeth udgivelser, som de tre har været en del af, har de ikke medvirket på samme Megadeth album. 

Det er endnu ikke klart hvad gruppen kaldes, men der skulle være en EP parat engang i starten af 2015. Det vides ikke, hvad Dave Mustaine mener om den nye konstellation (men vi har en ide...)