Porcupine Tree

Porcupine Tree og Katatonia

Store Vega, København V

Jeg havde været mere end almindeligt spændt på at høre Katatonia varme op for Porcupine Tree, dels fordi jeg syntes, det var en fascinerende oplevelse at høre dem live på Loppen for små tre år siden, dels fordi de til november kommer med et nyt album, Night Is the New Day, der bl.a. ifølge Mikael Åkerfeldt fra Opeth, skulle være helt fantastisk. Kunne man være heldig at høre nogle smagsprøver fra den skive? Ja. Én, for at være helt præcis. Katatonia havde valgt at spille de sikre, men desværre også temmelig fortærskede kort denne aften, og gav os en lille håndfuld af numre fra de to seneste albums Viva Emptiness og The Great Cold Distance, som f.eks. "Ghost of the Sun", "Criminals", "My Twin", "July", "Follower" m.fl. plus nummeret "I Am Nothing" fra Tonight's Decision. På trods af en ivrig fanskare oppe foran scenen kunne de ikke rigtig mobilisere den intensitet, jeg huskede fra Loppen. Det var, som om de selv kedede sig, og kombineret med den desværre ret mudrede lyd, var det en fesen affære. På nær da de spillede den ene nye sang fra det kommende album. Her livede de gevaldigt op og virkede langt mere engagerede. Nummeret var også meget fedt. Så måske skal man bare fange bandet, når der er gået nogle måneder, og de er blevet trygge ved at inkorporere mere af det nye materiale. (Måske man så også kan være heldig at slippe for de idiotiske medlemmer af publikum, der står og diskuterer musikken højlydt, mens den spiller. Særligt den type fjolser, der end ikke tier stille, når man beder dem venligt om det.)

Porcupine Tree slog derimod fuldstændigt benene væk under mig denne aften i Store VEGA. Jeg har hørt dem to gange før, første gang i Pumpehuset, anden gang også i VEGA. Sidste gang var lidt en skuffelse for mig - ikke fordi de spillede dårligt, men sættet virkede bare ikke så inspireret som i Pumpehuset. Denne råkolde oktobersøndag var de til gengæld 100% til stede på scenen. Koncerten lagde, som Steven Wilson forinden havde lovet mig i et interview, ud med hele den 55 minutter lange "The Incident"-suite fra albummet af samme navn. Alt sad perfekt tight, enkelte dele af musikken var næsten mere nærværende og energisk end på albummet, særligt den akustiske guitar på "Time Flies". Korharmonier, Steven Wilsons egen sang, samspillet med Lasse Hoiles foruroligende videosekvenser på lærredet bagved, alt faldt i hak.

Musikken på "The Incident" er ret dyster og følelsespåvirkende, så derfor var det tiltrængt med den 10 minutter lange pause efterfølgende. (Præcis 10 minutter - der blev talt ned på skærmen!) Andet sæt var - efter aftenens standarder - mere opløftende, men lige så intenst og medrivende som det første. Bandet lagde ud med "The Start of Something Beautiful" fra Deadwing efterfulgt af en fusion af "Russia on Ice" fra Lightbulb Sun og anden tredjedel af "Anaesthetize" fra Fear of a Blank Planet, hvor Gavin Harrison, der generelt var fantastisk koncerten igennem, fik vist publikum, hvorfor han er blevet kåret som årets progressive trommeslager tre år i træk siden 2007. Han og bassist Colin Edwin udgør en velsmurt, organisk rytmesektion, som i sig selv altid er værd at komme efter. Derefter fulgte "Lazarus", "Way out of Here", "Normal" (fra Nil Recurring) og endelig "Bonnie the Cat" som aftenens eneste nummer fra disc 2 af The Incident.

De fans, der stadig har en særlig forkærlighed for In Absentia (jeg kender et par stykker) blev sendt hjem med ren nydelse i form af "The Sound of Muzak" og "Trains", hvor publikum endda fik lov at synge solo undervejs og lave velsynkroniseret latin-klap.

Alt i alt en fremragende koncert med god lyd, god musik, gode musikere og god stemning.

Kommentarer (1)

pixi

Tidligere anmelder

Indlæg: 14

Jeg er fuldstændig enig.

Jeg er fuldstændig enig. Tårefremkaldende fremragende Porcupine Tree. Det var fantastisk....